Læserbrev – Kan travsporten hjælpe Ukraine
Krigen raser ca. 2000 kilometer fra Danmark i disse dage, og alverdens medier er fyldt med forfærdelige billeder, der går verden rundt. Jeg blev inspireret til dette læserbrev, efter jeg så et indslag fra TV2 i aftes.
I gårsdagens indslag tog familie, venner og bekendte imod ukrainere, der de seneste dage er kommet til landet fra krigsramte områder. Det fik mig til at overveje, om vi i dansk travsport kunne være med til at gøre en forskel for disse mennesker.
Dansk Travsport slår sig ofte op på at være mangfoldig og med plads til alle. I denne forfærdelige situation, hvor mange mødre og børn/unge kommer til landet uden netværk og formentlig skal starte helt forfra, så kunne dansk travsport, måske være med til at gøre en lille forskel.
Der ankommer folk fra hele Ukraine og ikke kun fra storbyerne. Der er helt sikkert mange unge/børn derfra, der havde deres dagligdag/hverdag, hvor heste og dyr indgik. Det viste gårsdagens Tv-billeder fra TV2 også tydeligt.
Her kunne vores sport og ungdom række en udstrakt hånd ud disse mennesker og være med til at hjælpe disse børn/unge til en ny og nemmere hverdag. Det vil være med til, at disse får et nyt netværk samt lærer sproget hurtigere/bedre.
Det er jo en kæmpe omvæltning, når de kommer til et fremmed land, hvis ikke de har noget netværk eller anden familie i Danmark. Det er en win win for alle parter i den sidste ende, skriver Stephan Velling Christensen til Travet.dk.
Det var nogle tanker herfra om, dansk travsport kunne/var villig til at gøre en menneskelig indsats for disse børn/unge uden et netværk.
Travet.dk har bragt læserbrevet som modtaget.
Du kan også altid få dit læserbrev hørt/bragt – Det sker ved at kontakte Travet.dk på Ulrik@Travet.dk.
Foto Hesselborg Foto – Illustrationsfoto.






