Kort nyt fra ind- og udland
Kort nyt fra ind- og udland
Vi giver dig et hurtigt og præcist overblik over dagens vigtigste nyheder – samlet i et kompakt format.
Har du en historie, et tip eller en idé, der kan styrke vores dækning? Så hører vi meget gerne fra dig. Vi værdsætter kvalificeret input fra både læsere og samarbejdspartnere og tager gerne dialogen, uanset om du ringer eller skriver.
Hvis du ønsker mere information om Travet.dk eller vil i kontakt med redaktionen, kan du ringe på 42 42 94 51 eller sende en mail til Ulrik@Travet.dk.
1). Hingstechampionater verden over: Maharajah i front, men udfordres hårdt
I 2025 er Maharajah championhingst i hele seks lande. Den svenske hingst dominerer ikke kun i Norge, men også i Sverige, Finland, Italien, Tyskland og Ungarn. Samtidig udfordres han flere steder af den franske stjernehingst Face Time Bourbon. Læs mere her.
2). Fejrer 71-års fødselsdag på travbanen
At fejre en 71-års fødselsdag behøver ikke være traditionelt. For familien Clemmensen blev jubilæet en dag fyldt med hestekræfter, fællesskab og minder på hjemmebanen i Aalborg, hvor familiens hest Iceman deltog i dagens prøve- og rutineløb. Dagen bar præg af både stolthed og nostalgi — ikke mindst fordi familien for nylig kunne glæde sig over endnu en triumf: den 17. februar sejrede Julien Sensei på Vincennes, en sejr der stadig sitrer i familien. Læs mere her.
3). Aalborg aflyser resten af dagen
Der var planlagt ni løb på Spar Nord Arena Aalborg i dag, men allerede efter det tredje løb blev det tydeligt, at det ikke var muligt at gennemføre resten af programmet.
Årsagen skyldes banens tilstand. Sammen med det nuværende vejr har det gjort forholdene på banen uegnede til at afvikle travløb. Tre løb nåede at blive gennemført, inden beslutningen om aflysning blev truffet. Læs mere her.

4). Læserhenvendelse.
I er det eneste kritiske medie herhjemme. Pas nu på ikke at blive for søde i jeres artikler.
Svar: Vi ønsker ikke at være kritiske bare for at være det. For os handler det om god og ordentlig journalistik – om at stille de rigtige spørgsmål og fortælle historier på en måde, der giver mening for vores læsere. Kritisk journalistik er kun én del af det at drive et medie, og vi forsøger altid at finde den rette balance.
5). Dansk Hestevæddeløb i mail. Vi tager en beslutning søndag.
På baggrund af dagens aflysning i Aalborg er der nogle løb der desværre ikke nåede at blive afviklet. I morgen, forventeligt før kl. 13.00, træffes der en beslutning om hvorvidt de resterende løb flyttes eller aflyses.
Vi opdaterer så snart vi ved mere skriver kommunikationsafdelingen i Dansk Hestevæddeløb. Læs mere her.
6). Læserhenvendelse. Personlig boycut ophævet.
Det klæder jeres medie at redaktøren og jeres freelancefolk ikke deltager i debatter på de sociale medier længere. Nu læser jeg Travet.dk igen.
Svar: Det er et bevidst valg. Når vi har deltaget på sociale medier, har det været for at oplyse og svare ordentligt på de angreb, der har været. Men vi må også spørge os selv, om det giver mening at bruge tid og kræfter på at forklare sig over for mennesker, der oftest har en fastlagt agenda.
Vi har oplevet ubehagelige henvendelser – både til os selv og til vores familier – og det sætter sine spor. På et tidspunkt må man lytte efter, hvad der er bedst for én selv og dem, man holder af. Derfor har vi valgt at trække os fra debatterne og bruge vores kræfter på det, der betyder mest for os: at lave ordentlig og faktabaseret journalistik.

7). Fra storløbssejr til udelukkelse: Dømt for “ondsindet og uacceptabel opførsel”
Tidligere på måneden kunne Thomas Levesque glæde sig over, at hans Iroise de la Noe sejrede i Prix de France. Fredag faldt dog afgørelsen i en sag fra december, hvor den franske kusk mistede besindelsen.
8). Ung travtræner taget i at bruge grisestøder
Da efterforskere tjekkede stalden og bilen til 24-årige Cole Olsen på Rosecroft Raceway i Maryland, fandt de en grisestøder. Den unge træner havde selvfølgelig ingen gyldig grund til at indehave redskabet, og havde heller ikke nogen god forklaring.
9). Svensk stjerne misser fransk storløb
Den svenske Immortal Doc går glip af Prix de Paris, som afvikles søndag.
10). Fra Redén til Westholm
Indy Rock skifter fra Daniel Redén til Jörgen Westholm – men bliver i Frankrig. Det var Travronden først ude med.ddddddd

11). Flot start på året.
Mike Kristensen har indledt året med to sejre i fire starter.
12). Birger Jørgensen på 25 procent.
Birger Jørgensen har indtil nu vundet 14 løb i 55 starter, hvilket giver en sejrsprocent på 25.
13). Læserhenvendelse.
I er meget passive omkring Vision Øresund. Hvorfor.
Jeg kan forstå, at der er en opfattelse af, at vi er meget passive i forhold til Vision Øresund. Det vil jeg gerne uddybe.
Vi er ikke medlem af DTS, og det materiale, vi har modtaget fra Dansk Hestevæddeløb, har været meget begrænset. Alt, hvad vi har modtaget, har vi dog videreformidlet.
Vi har flere gange været i kontakt med bestyrelsesmedlemmer på Lunden, men vi respekterer også den gængse kommandovej, hvor medlemmerne skal informeres først. Da vi ikke er medlem, har vi sjældent adgang til nyhederne før andre medier, der er tilknyttet DTS. Dette betyder naturligt nok, at vi fremstår mere tilbageholdende. Det handler om adgang til nyhedsmaterialet, da vi har været opsøgende.

Sådan gik det i Aalborg
Mike Kristensen sikrede sig sejren i dagens første løb med den Jan Skovsgaard-trænede Lotus. Den 4-årige hoppe førte fra start til mål og leverede en flot præstation.
Lotus krydsede målstregen foran Medina Tårs og Lavina. Vindertiden blev noteret til 1.23,1 over 2140 meter volte.
På trods af at være vurderet som nummer ni i baneprogrammet blandt de 12 startende heste, gav Lotus kun 4,60 i odds i vinderspillet. En fin indsats af både hest og kusk!
Opdr: Jan & Nanna Skovsgaard
Ejer: Jan & Nanna Skovsgaard
Træner: Jan Skovsgaard
Kusk: Mike Kristensen
Se løbet her.

Lumiere – Gaagaa Pearl
I dagens andet løb kunne dommerne ikke adskille Flemming Jensen og Gordon Dahl, da de to Aalborg-trænere ramte målstregen samtidig. Resultatet blev derfor et dødt løb mellem Lumiere og Gaagaa Pearl.
Lumiere måtte tilbringe størstedelen af det sidste løb i tredje spor, men formåede alligevel at finde kræfterne til en imponerende opløbsduel. Gaagaa Pearl tilbragte en omgang som første hest i andet spor, og de to vinderheste leverede tilsammen en spændende og tæt dyst. Tredjepladsen gik til Leopol, redet af Magnus M. Nielsen.
For begge heste var der tale om sæsondebut.
Vinderhestene var tippet nr. to og firei baneprogrammet.
Opdr: Kent Eliasson
Ejer: Kent Eliasson
Træner: Flemming Jensen/Gordon Dahl
Kusk: Flemming Jensen/Gordon Dahl
Se løbet her.

Pastor Pete
Pastor Pete sikrede sig sejren i dagens tredje løb efter en imponerende indsats. Birger Jørgensen tog tidligt teten på første langside med favoritten Pastor Pete, men måtte slippe føringen i sidste sving.
På opløbsstrækningen satte Birger Jørgensen alt ind og formåede kort før målstregen at bringe den Morten Juul-trænede Pastor Pete tilbage i front, trods den udfordrende bane.
Pastor Pete krydsede målstregen som vinder foran I’m Vici, mens Hilbilly tog tredjepladsen. Vindertiden for Pastor Pete blev noteret til 2140 meter auto.
Opdr: Stable Why Not
Ejer: Team World Wide Trot
Træner: Morten Juul
Kusk: Birger Jørgensen
Se løbet her.
Fotos af Hesselborg Foto
Le Trot – Bruno Vandervelde
Ole Hindby













