Kort nyt
Vi tager et tilbageblik på onsdagens aktiviteter, og ser samtidig fremad mod de kommende dage.
1). Prisnedsættelse på Justlikejessejames. Læs eller genlæs her.
2). Niels Jørgen Jensen opdrættede Karola Shadow (Great Challenger) blev onsdag udbudt til salg. Vi kunne små fire timer efter melde hesten formidlet. Læs eller genlæs her.
3). Familien Clemmensen ønskede en hurtig handel med familiens Last Link (Se). Det var prisen også sat efter, og denne er efter en dag på salgsmenuen formidlet til Bornholm. Læs eller genlæs her.
4). Jasp er en 5-årig vallak efter Father Patrick, der har vundet to af sine fire starter. Jasp er vinder af sin seneste start, som foregik på Charlottenlund Travbane. Denne udbydes – Læs eller genlæs her.

5). Svensk Travsport anker. Læs eller genlæs her.
6). Løb væk i forrige uge – Fundet. Læs eller genlæs her.
7). Læserhenvendelse: Hvordan kontakter man Whistleblowerordningen?
Svar: Det gør man ved at skrive en mail til pso@sonnelaw.dk, og i mailens emnefelt skal angives “Indberetning til dansk trav- og galopsports Whistleblowerordning”.
Læs evt. mere her.

8). Skal du til Sverige i de kommende måneder. Så vær opmærksom på:
Søndag den 1. december træder årets barfodsforbud i kraft på alle svenske travbaner.Fra og med den 1. marts 2025 er der igen fri balance. For toårige heste gælder barfodsforbudet selvfølgelig stadig året rundt. Læs beskeden fra det svenske forbund her.
9). Der findes nye beviser vedrørende den mistænkte mordtrussel mod en af Sveriges mest succesfulde travtrænere, skriver Travronden.
– Der er en udpeget mistænkt, men vi har endnu ikke afholdt forhør, siger gruppechefen for politiets efterforskere i det politidistrikt, der har sagen.
10). Sejr nr. 59 i år til Victor Rosleff på Åby. Vi følger op.

11).Karin Svensson i Svensk Travsport er anlæggsansvarlig og ansvarlig for arbejdet med trygge baner (Siba).
Selv om antallet af ulykker med koldblodsheste procentvis er højt ifølge Svensk Travsports tal, vil hun ikke drage konklusioner så langt. Det skriver Travronden. Debatten raser i Sverige, efter at flere trænere er gået ud og hævdet, at koldblodsheste er overrepræsenteret i ulykker på svenske baner. Svensson fortæller, at fra 1. marts 2022 til 5. august 2024, som er perioden med registreringer, man har at forholde sig til, er der registreret 66 hændelser, hvor man kunne knytte ulykken til hesten på en eller anden måde. Flere ulykker har fundet sted, men da har menneskelige faktorer været involveret.
Af disse ulykker, hvor hesten var uregjerlig, skete 35 procent med koldblod. Alligevel vil hun ikke konkludere.
– Statistikken er simpelthen for begrænset endnu. Desuden mangler vi forskning på området, siger Svensson til Travronden.
Hun understreger, at i de 66 registrerede ulykker er der ikke tale om kun heste, der har slået.

12). Læserhenvendelse: Tag fat i dem, der står med hænderne i jorden til hverdag.
Jeg vil gerne følge op på Pål M. Tungs udmelding i hans status over det første halvår, for hvordan står det egentlig til? Jeg har ikke set eller læst nogle initiativer, der kan skabe bedre muligheder for hesteejerne og de danske opdrættere.
Mit spørgsmål er i forhold til udmeldingen den 16. juli. Hvad er der sket helt konkret foruden en masse møder rundt om i landet?
Vi kan vel ikke forvente, at størstedelen af de danske opdrættere skal have penge med på arbejde igen i 2025. Hvad vil man gøre helt konkret for de danske opdrættere og hesteejere i 2025?
Hvorfor tager man ikke fat i en Thomas Lind-Holm, der både evner at drive en sund opdrættervirksomhed, men også formår at udvikle sig kontinuerligt? Det bedste ville være, at folk, der står med hænderne i jorden i det daglige kom med i beslutningsprocessen og ikke en skrankepave.

13). Læserhenvendelse: Behandling af de danske løbsdage. Jeg vil starte med at rose jer for jeres efterbehandling af de danske løbsdage. Det er en fornøjelse at komme hjem efter en løbsdag og finde billeder/løbsrepriser samme sted.
Travsport handler om løb, spænding og spil. Jeg finder det derfor problematisk, at det, vi skal sælge sporten på, er det område, der får mindst eller slet ingen omtale fra DH eller den danske presse. Hvad gør sporten/i?
Svar: I 2019 havde vores lille redaktion et møde ude i Lyngby, hvor vi gennemgik de danske medier og sporten generelt. Her ønskede vi at finde områder, hvor vi som travmedie kunne skille os ud fra mængden. Her var efterbehandling af de danske løbsdage et af flere punkter, vi vendte.
Undertegnede har i samme forbindelse søgt om at bruge GoPro-kamera på de aktive under løb, der er søgt om mulighed for at få en medieplayer, så man kan se de danske løbsdage direkte på Travet.dk. Det er materiale der i dag allerede bruges af opdrættere, trænere og udenlandske Facebook-sider, men vores eget medie kan ikke.
Travet.dk har arbejdet målrettet på at styrke formidlingen af de danske løbsdage. Vores nuværende indsats omfatter blandt andet løbsrepriser og omtale af samtlige løb. Dog begrænses vores potentiale af manglende adgang til at indlejre og vise danske løb direkte på vores platform.
Med de rette rettigheder kunne vi tilbyde en mere omfattende før- og efterbehandling af løbene, eksempelvis gennem integration på hjemmesiden, udvidet brug af sociale medier som Facebook, podcasts eller andre digitale formater.
Disse tiltag ville ikke blot styrke vores dækning, men også skabe en mere engagerende og værdifuld oplevelse for vores brugere. Uden adgang til disse muligheder forbliver vores indsats til en optakt/efterbehandlings skrivelse med repriser.
Foto af
Burt Seeger
Travet.dk






