Kører sit femte V75-Løb i dag
Oliver L. Nielsen holder i det daglige til i det svenske, hvor han udvikler sig kontinuerligt. I dag gælder det femte start i V75-sammenhng i karrieren.
Oliver L. Nielsen har været nogle år i Sverige, hvor han har været tilknyttet flere mindre trænere, men trods dette så har han formået at forbedre sine cifre.
Oliver L. Nielsen og kæresten har staldens heste hos svigermor, der holder til lidt udenfor Halmstad. I den forbindelse fortæller Oliver L. Nielsen.
»Vi har lejet et lille hus, der ligger ca. 10 minutters kørsel fra Halmstad banen. Vi har heste hos min svigermor bor, og hun har stillet 12 bokse til rådighed for os.
Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer, men jeg er faldet fantastisk til i landet. Jeg har ingen planer om at tage hjem til Danmark foreløbigt, da det fungerer godt her i Sverige.
V75-løb i dag
I dag gør Oliver L. Nielsen sæsonens tredje starter, hvilket sker bag Pernilla Larsson-trænede Ready to Go.
Ready To Go startede otte gange i 2023, hvor det blev til en enkelt sejr og 104.300 skr.
Det er samlet blevet til seks sejre i 31 starter, mens præmiekontoen aktuelt siger 410.800 skr.
Oliver L. Nielsen har siden april måned 2023 været fast kusk på Ready to Go.
Været nogle år i Sverige
Oliver L. Nielsen har været nogle år i Sverige, hvor han har været tilknyttet flere mindre trænere, men trods dette så har han formået at forbedre sine cifre. Den talentfulde dansker er således i gang med karrierens bedste sæson.
»Jeg startede med at komme i stalden hos Anders Pedersen, hvor jeg hjalp til i ca. fire år. Lysten til at prøve mig selv af bragte mig til Sverige, hvor jeg har været hos to forskellige trænere.
Jeg har været nogle år begge steder, hvor jeg har forsøgt at suge til mig af lærdom. Det var målsætningen med at tage til Sverige, at jeg skulle lære mest muligt om travfaget.
De lå ikke i kortene at jeg skulle finde mig en sød og smuk kvinde. Jeg er i år blevet far til et fantastisk lille individ, hvilket betød at vi er flyttet til Halmstad området, hvor mine svigerforældre bor.«
Fotos af
Gorm Foto.






