Køberen af Hit The Road Jack er fan af dansk travsport
Væsterbo Prestige-sønnen Hit The Road Jack blev I aftes topscorer ved vores auktion. Det var en vellykkes auktion, hvor alt det tekniske spillede, ingen udfald og alt kørte som det skulle.
I forbindelse med auktionen, havde vi gjort et stort markedsføringsarbejde i Danmark, Sverige og Norge. I den forbindelse, skal der lyde en tak til Stein Larsen på Trav365.no, som leverede en fornem service i det norske for vores auktion.
Vi valgte op til auktionen at markedsføre arrangementet på de sociale medier. Her besluttede vi at bruge den økonomi, som vi fik ind via tilmeldingsgebyret på online markedsføring.
De tiltag tog vi i brug, da vi gerne ville give sælgerne de bedst mulige forudsætninger.
Hit The Road Jack blev I går solgt for 70.000 kr. ET beløb sælger Morten Staal Jensen er godt tilfreds med, oplyser han. Der var sat en mindstepris på 50.000 kr.
Solgt til Norge
Køber af Hit The Road Jack er Bård Haugen, som gennem flere år har købt et utal af danske heste. I forbindelse med auktionen fik Travet.dk følgende kommentar fra nordmanden.
– Jeg kender dig jo faktisk, da vi to handlede hest for syv, otte år siden. Jeg har gennem årene købt ca. 15 danske heste med pæn succes.
Vi følger jeres medie på daglig basis, og Hit The Road Jack fandt vi interessant. Han er købt af min kone, og vi glæder os til at komme til Danmark og hente hesten hos Steen Juul.
Tak for en fin auktion, og for en fin service efterfølgende, afrunder Bård Haugen. –
Foto Burt Seeger.






