Kjærsgaard dobbeltsejrede
Preben Kjærsgaard indledte sin karriere i Billund, og der var han indtil starten af 80’erne, hvor Charlottenlund Travbane lokkede træneren til Lunden.
Fra Lunden gik turen i starten af 90’erne videre til Belgien, inden at Tyskland og sidenhen Sverige kaldte på Preben Kjærsgaard.
Efter Sverige vendte Preben Kjærsgaard “hjem” til Odense, hvor han fortsat har sin licens selvom teltpælene er rykket over på den anden side af Storebælt.
Igennem årene har Kjærsgaard haft masser af gode heste i sin varetægt og den bedste af disse er uden tvivl Meadow Roland.
To sejre i går

Preben Kjærsgaard har ikke glemt, hvordan man kører travløb og i går blev det til to sejre på hans tidligere hjemmebane.
Der var tale om føring fra start til mål, da Preben Kjærsgaard vandt med Gipsy K (Yield Boko) og det gjorde den i 1.17,6/2000 m. Auto. Hey Joe Flamingo tog andenpladsen og Galliano tog tredjepladsen.
Det var tredje sejr i træk, og den fjerde indenfor fem starter for Gipsy K.
Kjærsgaard kom også på tavlen bag Ilva Bourbon.
Preben Kjærsgaard kunne vinde endnu et løb og det gjorde han med Ilvo Bourbon (Express Bourbon), der tog karrierens første sejr efter et afventende løb i 1.19,5/2000 m. Volte foran It’s Quite Easy og Joiko.
Foto af:
- Burt Seeger.






