Kim Pedersen til Danmark
På søndag har Kim Pedersen for første gang hest til start i Copenhagen Cup på Charlottenlund Travbane.
Kim Pedersen valgte for en del år siden at nedsætte sig som træner i Norge, og har fået bygget en god forretning op.
En af staldens bedste heste Hell Patrol blev meldt til Copenhagen Cup, og hesten blev også blandt de ti, der starter.
Det er Magnus Teten Gundersen, der skal køre hesten. Det har gjort flere gange og den vandt også sin seneste start.
Danskeren har også yderligere to heste med til Lunden. Det er Charleston Volo og Velten Swarovski.
29 heste i træning
Der er en del at se til i hverdagen for Kim Pedersen, der har licens på Bjerke. Han står således for træningen af 29 heste.
Udover de tre heste på søndag, så starter Kim Pedersen også Eminent Slide på fredag på Årjäng.
Det er dog ikke så ofte, at man oplever danskeren i sulkyen. Faktisk blev det kun til en enkelt start sidste år.
Den seneste sejr for Kim Pedersen ligger tilbage til 2017, hvor han vandt på Bjerke med Joe Hoo Lee.







