Kim Pedersen hentede 110.000 SEK
Den norsk bosiddende dansker Kim Pedersen tog ikke turen forgæves til Solvalla i går.
I tre starter kunne Kim Pedersen hente 110.000 SEK, og bedst gik det for familiens egen Velten Swarovski. Her blev det til en andenplads i STL Bronzedivisionens finale.
De øvrige af staldens heste endte udenfor præmierækken.
Se andenpladsen til Velten Swarovski – Klik her.
Kim Pedersen med tilgang.
Kim Pedersen har kontinuerligt leveret fine resultater i denne sæson, og det udmønter sig også i offervillige hesteejere. Kim Pedersen har netop modtaget to interessante heste.
Kim Pedersen har fået to interessante heste på staldlisten, hvoraf den ene formentlig har en af Norges bedste stamtavler.
De to er Born in the USA-broderen Humble And Kind, efter Coktail Jet, og hoppen Eminent Slide, efter Orecchietti. Begge er på plads hos danskeren.
– Det er to fine heste med stor kapacitet. Eminent Slide startede sin karriere godt, men blev så opereret. Vi taler om en fantastisk hest, som nu ser fantastisk ud. Det bliver spændende at følge den, siger Pedersen til vores norske samarbejdspartner Trav365.NO.
Kim Pedersen har i flere år været på jagt efter Humble And Kind. Det er en hest, den norsk bosiddende dansker har fulgt i flere år.
Arkivbillede af Kim Pedersen






