Kendishesten til start i dag
Rene Kjær starter i dag staldens First Money Day. Der er tale om en hest, der allerede har givet dansk travsport pæn med omtale i den danske og udenlandske presse.
Anpartsforeningen Stald Atletico tæller skuespiller Bjarne Henriksen og fodboldtræner Tommy Møller Nielsen blandt flere. Anpartsforeningen har tidligere haft løbshesten Atletico i deres varetægt, men sidste år tilførte anpartsforeningen nyt hestemateriale.
“Stald Atletico solgte Atletico i februar 2021 som hygge/ridehest til en dame på Nordsjælland. Vi traf denne beslutning, da der blev længere & længere mellem snapsene.
Det er en hest, som vi har været utrolig glade for og en hest, som har givet os mange glæder. Han har det som blommen i et æg der, hvor han er flyttet hen, fortalte Tina Ottosen til Travet.dk.
Vi overvejede, om Stalden skulle opløses, da flere af de 100 anparter stoppede sammen med Atletico. Men gode kræfter i klubben skaffede 35 nye medlemmer i løbet af en uges tid!
Handlede hos Kaj Westergaard
“Vi er nu fuldtallige og har købt en ny hest – First Money Day af Kaj Westergaard, hvor vi tidligere har købt Summer Day & Pinocchio Day. Kaj er kendt for gode, holdbare heste! Jeg håber, at vi kan lave en ny Summer Day, afrundede Tina Ottosen.”
First Money Day er endnu en mulighed for travsporten. En oplagt mulighed for, at sporten kan eksponeres udenfor sportens egne fire vægge. I forvejen har man Ghita Nørby, som gør en stor indsats for at få dansk travsport nævnt og set.
Bjarne Henriksen spillede Karl Laursen i filmen om Tarok og er stor tilhænger af travsporten. Bjarne Henriksen har tidligere deltaget sammen med Rene Kjær i Godaften Danmark på TV2, hvor man talte om de mange muligheder travsporten har at byde på.
Starter i dag
Rene Kjær og First Money Day starter i dagens 3 løb på Fyens Væddeløbsbane.
Løbet er planlagt til kl. 11.44.
Foto Burt Seeger.





