Har gjort det godt efter pause på 20 år
I august måned sidste år bestod 11 kuske licensprøven på Fyens Væddeløbsbane og en af disse var Jesper Becker. Den fynske travamatør slog sidenhen til og investerede i Eagle Bat, som vi udbød til salg her på Travet.dk. En hest man man har haft pæn succes med sidenhen.
Jesper Becker er en af de mange dygtige travamatører, som er vendt tilbage til sporten. Travet.dk har haft fornøjelsen af Jesper Becker på Charlottenlund Travbane, og der er ligeledes tale om en særdeles dygtig spiller.
Det er ikke første gang Jesper Becker har licens. Det er 20-år siden, at Jesper Becker tog flere sejre bag den svenske hoppe Gessies Donna. Det sidste løb bag denne var i 2002, og sidenhen blev det til en pause fra sulkyen indtil september 2021.
Jesper Becker investerede i marts måned i den 15-årige følhoppe Thai Tanisha (Sweetpike) i fol ved Bold Eagle. Thai Tanisha kostede blot 10.000 SEK.
Nu er Jesper Becker ikke kun aktiv kusk, hesteejer men også opdrætter.
Pæn succes
Eagle Bat vandt i april måned til vinderodds 105,02. Det er efter vores kendskab fortsat det højeste vinderodds på en dansk væddeløbsbane i år. Hvis ikke, så ret os gerne.
I dag starter Eagle Bat på hjemmebanen, og det med Jesper Becker selv i sulkyen. Eagle Bat, er i de seneste to starter blevet matchet på Charlottenlund og Jægersro.
Jesper Becker skal i dag forsøge at tage sæsonens første sejr.
Eagle Bat starter i eftermiddagens 11 løb på Fyens Væddeløbsbane.
Gorm Foto.



