Ken Ecce hentede 135.000 SEK
Det var en heroisk indsats Ken Ecce og Fiftyfour (Fourth Dimension) leverede i Breeders Course finalen for 2-årige heste. I dag beviste den Tomas Malmqvist-trænede hingst, at den tilhører toppen i årgangen i Sverige.
Ken Ecce var med i spidskampen, men kunne ikke holde Per Nordström og Loveletter ude. Der blev kørt for konge og fædreland fra start, hvilket betød en 500 meters notering på 1.09,8.
Den danske kusk fortsatte med at presse på indtil ca. 800 meter til mål, hvor og Fiftyfour blev sendt ned bag den førende. Vi bemærkede en 1000 meters notering på 1.12,3.
Den førende Loveletter blev passeret med ca. 500 meter til mål, og en velgående Novato med Dion Tesselaard overtog spidsen. En position, den hollandske 2-åring udbyggede ind mod sidste sving.
Ken Ecce ledte med lys og lygte efter angrebsplads. Den angrebsplads kom midt på opløbsstrækningen, hvor Fiftyfour leverede en stærk afslutning til tredjepladsen. Vinder af løbet blev Novato før Eminem Font. Se løbet inden længe her.
Vi følger op
Vi har et hængeparti med de danske sejre i dag.
Vi kommer med en uddybende dækning af sejrende til Gary La Marc, Isco A M, Griffith og Sunseth Boulevard, som alle har vundet i Sverige og i Norge.
I disse timer knokler vi med afslutningen af vores auktion, men de danske sejre skal nok blive dækket enkeltvis.
Hesselborg Foto.






