Kan reklamehesten gøre det igen
Michael Lønborg har flere fine heste i sin stald, og en af disse er sejrshesten Leading Tile (Cantab Hall). I år er den svenske vallak noteret for otte sejre i blot 10 starter.
Staldens heste er forrygende gående og Michel Lønborgs træningsstald står aktuelt noget for en sejrsprocent på imponerende 39 for hele 2020. Det er stærke papirer.
I dag starter stalden fire heste i de ordinære løb.
– Leasing Tile gjorde det godt i Skive og fungerede venstre rundt. Det var vi selvfølgelig meget glade for. Nu er han tilbage på hjemmebanen. Baggrunden for de tætte starter var, at hvis ikke hesten fungerede i Skive, så kunne vi hurtigt rejse os her.
Han har et fornuftigt spor, og der er vel ingen af disse heste, han ikke har slået før, så det ser positivt ud. Frygter du nogen reaktion på de tætte starter? Nej, det gør jeg faktisk ikke. I Skive gik han med fast vat i ørerne og med sko.
Nu kan vi gøre som vi plejer, med at tage skoene af og vattet ud af ørerne, så hesten kommer til at gå som den plejer i Århus, fortæller Michael Lønborg til Fast Track. –






