Kan Lønborg gøre det igen i de to derbies?
Forrige vandt Michael Lønborg begge derbies, mens det blev til sejr i Dansk Hoppe Derby sidste år.
I år har Aarhus-træneren igen muligheden for at være med helt fremme i de to derbies.
I Dansk Trav Derby har Michael Lønborg muligheden for en ny derbytriumf, når han sidder bag Kingston fra sit træningskvarter.
Den kunne tage spidsen kort efter start i derbyprøven og herfra vandt den i tiden 1.15,0/2500 m. Auto på en god måde.
Ved den efterfølgende sporlodtrækning valgte Michael Lønborg spor fem til Kingston i løbet, der køres over 3000 m. Auto.
Den fynskejede Kingston har startet 13 gange i karrieren, hvor det er blevet til ni førstepladser, en andenplads og en tredjeplads.

En fjerdedel af feltet i Dansk Hoppe Derby
Michael Lønborg kvalificerede hele tre heste til Dansk Hoppe Derby, hvor han selv har valgt at køre Kaley D C.
Det betyder, at svenskeren Stefan Persson kører Kleopatra S F, mens det er Kasper Foget som sidder bag Kiwi Shadow.
På forhånd tegner det til at Kilimanjaro Face og Adrian Kolgjini bliver storfavoritter, så der skal held til for en ny triumf.
Skulle Michael Lønborg køre først over målstregen vil det være tredje år i træk efter sejrene til Harper og Juno de forrige år.

Derby Consolation kan gå til Lønborg
Efter galoppen i derbyprøven nåede Karat C N ikke frem og klarede cuttet for at være blandt de 12 heste i Dansk Trav Derby.
Det betyder, at hesten i stedet for kommer til start i Derby Consolation, hvor den må formodes at blive favorit.
Karat C N vandt sidste Dansk Trav Kriterium for Michael Lønborg, der generelt har haft nogle gode år de sidste år.
I år er det indtil videre blevet til 75 sejre som kusk, mens det for hele sidste år blev til 111 førstepladser.
Fotos af
Burt Seeger
[useful_banner_manager banners=19 count=1]
[useful_banner_manager banners=4 count=1]

