Kan derbyvinderen fra 2013 fortsætte sejrsrækken
Stand And Deliver vandt i 2013 det danske travderby på Charlottenlund Travbane. I dag slår Stand And Deliver sine folder på Bornholm, hvor hesten i aften skal forsøge at tage sin tredje sejr i træk.
Stand and Deliver, der siden 2-årssæsonen har hørt til i toppen af dansk travsport, er efter Kadabra og Ghana Roland. Den vidunderlige traver, har startet 123 gange og står noteret for 33 sejre samt 2.9 millioner kroner i præmiepenge.
Han har banerekorden på hele tre danske baner:
- Aalborg
- Skive
- Bornholm
Stand And Deliver har startet 10 gange på Bornholm, hvilket har betydet seks sejre, tre andenpladser og en enkelt tredjeplads. Det siger alt om, hvilket herlig væddeløber Stand And Deliver er.
Sejrene betyder noget
“Jeg har aldrig haft en hest, hvor jeg fik tårer i øjnene af. Det får jeg af ham her må jeg indrømme.
Han er en fantastisk hest, som efter en opgave som i dag, går direkte hjem og leger på folden som intet er sket. Jeg tænker, at han burde være træt, men det er han bestemt aldrig.
Han er en fantastisk hest, sagde Henriette Jensen i seneste sejrsinterview.”
I baneprogrammet fortæller man om dagens løbsdag
juni er det 61 års siden, de første travløb blev kørt her i Almindingen. Sidste år havde vi planlagt stor festivitas, men Corona restriktionerne satte en stopper for det.
Corona restriktioner har vi stadigvæk, men nu i meget mindre grad. Vi må igen komme til travløb, stå ved hegnet, heppe og klappe af hestene samt tage en snak med venner og bekendte.
Det har vi savnet. Mundbind er passé, men vi skal stadig holde afstand og huske de andre gode ting, vi har lært det forløbne år. Det er stadig ikke er tilladt for tilskuere at gå i staldene og for de aktive at gå på tilskuerpladsen.
Der skal vi nok hen til efteråret før det bliver en mulighed.
8 løb er på programmet og dagens hovedbegivenhed er 6. løb Bornholms Travselskabs Fødselsdagsløb over 3.000 m. 7 heste er til start og det er nogle af banens stærkeste hest vi skal se.
Et baneprogram til i dag findes på dette link – Klik her.
Foto af Torben Ager/Travfoto Bornholm.
[useful_banner_manager banners=2 count=1]





