Kæmpe succes for Lindhardt Jensen i Grand Circle 4-års Hoppechampionat 2020

Lindhardt Jensen kunne i dag fremvise to velforberedte hoppe i Grand Circle 4-års Hoppechampionat 2020, hvor staldens Entre Hyrdehøj (From Above U S) og Emma D (From Above U S) på imponerende vis kunne besætte løbets første to pladser. En kæmpe triumf for Lindhardt Jensen!

Løbet.

Jeppe Juel var hurtigst ude af alle bag Echo Hill, som strøg til spids trods start spor 8. I ryg på den førende havnede Energy Mix med Bent Svendsen, mens man noterede galop for årets Hoppe Derby-vinder Eenymeenyminymoe, som tabte mange værdifulde meter på dette.

Echo Hill afviklede de første 500 meter i fine 1.11,5 og dette med Rene Jonassen og Eureka Downs udvendigt for sig. I andet par udvendigt fik Anders Pedersen et fint løb med outsideren Ella Rush.

Steen Juul tog sats og begav sig fremad efter ca. 650 meters kørsel bag spilfavoritten Exclusive Laser, som sidenhen fik lov at overtage fronten. Det skete efter en 1000 meters notering i 14 fart.

Hvem skulle afsted først, og hvem ville afsted først. Peter Ingves kom i stærkt gennem sporene, som den første bag Eye In The Skye og mellem heste forsøgte Rene Jonassen at gå med. Der var galop ind i sidste sving, for førstnævnte og dette kostede uden tvivl en fremskudt placering.

I samme moment tog Michael Lønborg sats bag Entre Hyrdehøj, som fra en position bagerst i feltet fremviste en forrygende topfart og en efter en blev konkurrenterne nedspeedet ned mod målstregen. Det lykkes Michael Lønborg og Entre Hyrdehøj at ramme målstregen først efter en forrygende afslutning, og Entre Hyrdehøj sejrede kort før staldveninden Emma D med Rene Kjær i sulkyen.

Efter løbet

En kæmpe triumf for Lindhardt Jensen, som således træner og ejer både vinder og andenhesten i løbet. Til Fast Track kunne ejer og kusk fortælle:

– Jeg kunne ikke se om jeg var først på målstregen, indledte Michael Lønborg, men jeg havde en god mavefornemmelse og ved opløbets start, troede jeg faktisk på at jeg kunne nå frem, men det blev lidt sværere end jeg troede.

Jeg ville gerne køre et løb på chancen i dag, da vi har en opgave længere fremme. Her står hun godt til med et godt startspor, så jeg ville gerne give hende et godt løb i dag. Jeg har hele tiden haft tro på hende her, og at hun kan matche de bedste i årgangen, fortalte Michael Lønborg. –

Lindhardt Jensen

– Vi har aldrig presset hende så hårdt, og jeg tror det er derfor hun slår til nu. Det har jeg også været ude og sige før i dag. Morstammen på hende er kanon og så viser From Above U S, at han med de to første i løbet også duer.

Jeg var ikke klar over, hvem der havde vundet. Det store ved en sådan sejr, er at man selv har opdrættet hende, selv kørt hende til og selv arbejdet med hende sidenhen. Det er det store ved en sådan sejr, afrundede Lindhardt Jensen. –

Ejer: Lindhardt Jensen
Opdrætter: Lindhardt Jensen
Træner: Lindhardt Jensen
Kusk: Michael Lønborg
Præmie: 195.000 kr.
Vindertid: 1.14,1/2140 m. Auto.

Se løbet her.

Fotos af Hesselborg Foto.

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Scroll til toppen