Jysk stutteri fortsætter med at levere vindere
Sejrene kommer på samlebånd, og i weekenden kan stutteriet også få en klassisk vinder.
Stutteri Spring og Stald Tårs ved Helene Gravesen og Bjarne Sørensen kan godt tillade sig at smile lidt ekstra i disse dage, for sejrsraten er kontinuerligt stigende og i weekenden kan det jyske stutteri måske se frem til at have opfostret en derbyvinder.
I slutningen af august måned kvalificerede hestene The Pirate, Thunderball S.F og Thai Greenwich sig til Norsk Trav Derby og alle tre heste har en nær tilknytning til det jyske stutteri. De er nemlig alle født og har sidenhen trådt deres ”barnesko” på Stutteri Spring og Stald Tårs.
De tre heste er ikke uden muligheder, og især The Pirate har vist forrygende form i en længere periode. Det er en hest, der også har en tilknytning til Kaj Westergaard, da dens mor står hos Aalborg-træneren.
Opdrættersejr i aftes
I går kunne John Gommans sejre bag Go On Spring (Trophy Catch) på Bornholms Brand Park. Det var årets syvende sejr og dette i blot nu sæsonstarter. Go On Spring, har været en af de helt store positive indslag på den bornholmske oval i denne sæson.
Go On Spring er efter hoppen Promise Spring.
Promise Spring vandt 29 sejre i karrieren. Første afkom er omtalte Go On Spring, som er solgt til familien Kaas, som havde Promise Spring som løbshest.
Skal til Aalborg
Stutteri Spring & Stald Tårs, er også repræsenteret ved Aalborg-auktionen. Kataloget til auktionen – Klik her.
Foto – Travfoto Bornholm ved Torben Ager.
–







