Jan Friis køber italiensk hoppe på auktion
Travet.dk har i dag været i kontakt med Skive-træner Jan Friis ovenpå gårsdagens auktionskøb på Menhammar Online Sales, hvor den italienske hoppe Formica Jet blev indkøbt til stalden.
Formica Jet er efter Wishing Stone og den italienske hoppe
Skive-træner Jan måtte betale 150.000 SEK for hoppen, og til Travet.dk fortæller Jan Friis:
– Jeg har købt hende til mig selv, så jeg har lidt på hylderne til en eventuel kunde. Det er en del af mit koncept, og jeg er faldet for blodet på morsiden, som jeg synes er særdeles interessant.
Som i kan se på billedet, så er det en veludseende hoppe, som jeg glæder mig til at arbejde med fremadrettet, fortæller Jan Friis. –
Interessant blod på morsiden
På Menhammer skriver man om Formica Jet
Mor Sarsegna Jet har vist styrke i avlen, og Supergill-datteren er her kombineret med Wishing Stone, der har overbevist og nu får chancen med et stadigt bedre stomimateriale.
Sarsegna Jet har gener, der har brudt igennem, hvilket hun ikke mindst har vist med hoppen Colibri ‘Jet, der startede sin karriere med ni sejre i 14 starter, inklusive Breeders Course-finalen!
Jan Friis
I den lille by Vemb, ved den jyske vestkyst, startede Jan Friis i 2002 op som travtræner, hvor hjemmebanen er Skive Travbane. Allerede få måneder efter opstart af virksomheden oplevede den nystartede stald stor triumf, da Giant Flamingo vandt Dansk Trav Kriterium – et af de største løb for 3-årige heste.
Staldende består hovedsageligt af ungheste, som målrettet formes til at blive aktive væddeløbsheste. Jan Friis har i mange år været en fast bestanddel af de klassiske løb, og dette med et langt mindre hestemateriale end mange af sine kollegaer. Skive-træneren har 13 gange tidligere været repræsenteret i derbysammenhæng, hvilket i sig selv er et kvalitetsstempel.
Her på sidn har vi flere gange fortalt om Jan Friis måde at drive sin trænervirksomhed på. Det er i sig selv imponerende den måde, tingene er sat i system.
Jan Friis køber hvert år heste på de danske auktioner. Det gør han, også uden at have kunder til disse heste i første omgang, men år efter år så sælges disse heste til nye eller eksisterende kunder. En anderledes tilgang til tingene i forhold til mange andre trænere, hvor der indkøbes hest til en specifik kunde.
Den virksomhedsstrategi er også ført igennem med købet af Formica Jet.




