Svensk travdebat blusser op: – Spar ikke kun på løbene, modernisér også organisationen
Svensk Travsports beslutning om at reducere antallet af løbsdage og løb markant i 2027 har sat gang i en principiel debat. I et læserbrev hos Travronden retter Dahn Renholm blikket mod Svensk Travsport og ATG:
Hvis selve sporten skal tilpasses et mindre hestegrundlag, bør de centrale organisationer så ikke underkastes den samme kritiske gennemgang?
Svensk travsport står foran en mærkbar nedskalering. Svensk Travsports bestyrelse har besluttet, at antallet af løbsdage i 2027 skal reduceres fra 819 til cirka 770, mens antallet af løb falder fra omkring 7.600 til 7.000. Dermed forsvinder 49 løbsdage og omkring 600 travløb fra den svenske kalender på ét år.
Baggrunden er veldokumenteret. Antallet af svenskfødte varmblodstravere faldt med omkring 27 procent fra 2022 til 2025, og Svensk Travsport forventer samtidig, at antallet af startklare heste vil falde yderligere frem mod 2027. Derfor mener organisationen, at løbsudbuddet må tilpasses den virkelighed, sporten står i.
Men nu kommer spørgsmålet fra en anden kant. Skal det kun være hesteejere, trænere, opdrættere og baner, der mærker tilpasningen, eller bør de centrale organisationer omkring sporten også gennemgå deres egne omkostninger, arbejdsgange og samlede størrelse?
Retter blikket mod administrationen
Det er kernen i læserbrevet fra Dahn Renholm. Han anfægter ikke nødvendigvis, at færre heste kan nødvendiggøre færre løb, men argumenterer i stedet for, at en organisation, der administrerer en mindre sport, samtidig bør undersøge, om dens egen størrelse og omkostningsstruktur fortsat passer til virkeligheden.
Pointen er ganske enkel. Når antallet af heste, starter og løbsdage falder, bør der ifølge Renholm også være en tydelig ambition om at gennemgå størrelsen på de centrale organisationer, deres arbejdsgange og deres udgifter. Besparelserne bør med andre ord ikke alene findes ude på banerne og blandt sportens aktive.
Læserbrevet retter derfor søgelyset mod både Svensk Travsport og ATG. Begge organisationer spiller en central rolle i svensk travsport, og netop derfor mener skribenten, at der må kunne stilles samme krav til effektivitet og tilpasning centralt, som der nu stilles til selve sporten.
ATG er vokset betydeligt
Særligt udviklingen hos ATG bliver fremhævet. I 2019 havde ATG-koncernen gennemsnitligt 433 medarbejdere, mens det tilsvarende antal i 2025 var steget til 610. Det svarer til en markant vækst i medarbejderstaben over en periode, hvor svensk travsport samtidig har oplevet et faldende antal fødte heste.
Personaleomkostningerne er ligeledes steget betydeligt i perioden. Det er med til at understøtte Renholms spørgsmål om, hvorvidt organisationerne omkring sporten har udviklet sig i samme retning som det sportslige grundlag, eller om der er opstået en skævhed mellem administration og aktivitet.
Der er dog en vigtig nuance. ATG har tidligere oplyst, at selskabet gennem de senere år har erstattet konsulenter med fastansatte medarbejdere, og derfor kan udviklingen ikke uden videre tolkes som ren organisatorisk vækst. Alligevel bliver tallene relevante i en debat, hvor selve sporten nu skal acceptere færre løbsdage og færre løb.
Kan digitalisering ændre organisationen?
Renholm peger samtidig på en udvikling, som næsten alle større organisationer må forholde sig til. Digitalisering, automatisering og kunstig intelligens har på få år ændret mulighederne for at løse administrative opgaver, behandle data, servicere kunder og håndtere kommunikation langt mere effektivt end tidligere.
Derfor rejser læserbrevet også spørgsmålet om, hvorvidt Svensk Travsport og ATG er organiseret optimalt med de teknologiske muligheder, der findes i dag. Det handler ikke nødvendigvis om blot at reducere antallet af medarbejdere, men om at undersøge, om arbejdet kan udføres smartere og mere effektivt.
Pointen er snarere, at organisationerne bør have de rigtige kompetencer, de rigtige arbejdsgange og en struktur, der passer til fremtidens travsport. Hvis teknologien gør det muligt at løse opgaver billigere eller hurtigere, mener Renholm, at det bør indgå i enhver seriøs diskussion om sportens økonomi.
Ønsker en ekstern gennemgang
Dahn Renholm går længere end blot at stille spørgsmål. Han mener, at Svensk Travsports bestyrelse bør tage initiativ til en ekstern og uafhængig gennemgang af organisationen med det formål at undersøge, hvordan svensk travsport bedst organiseres under de nye økonomiske og sportslige forhold.
Udgangspunktet bør ifølge læserbrevet næsten være et blankt stykke papir. Hvordan ville man bygge Svensk Travsport op, hvis organisationen blev etableret i dag, og hvilke funktioner ville være nødvendige i en moderne organisation med de teknologiske muligheder, der nu eksisterer?
Herunder bør man se på, hvilke arbejdsopgaver der kan automatiseres, hvor ansvaret bedst placeres, hvilke kompetencer der er behov for, og hvordan der skabes størst mulig gennemsigtighed omkring beslutninger, rekrutteringer, ansvar og resultater. Målet skal være en moderne og omkostningseffektiv organisation.
ATG bør også mødes med krav
Også forholdet mellem Svensk Travsport og ATG bliver trukket ind i debatten. ATG ejes med 91 procent af Svensk Travsport og ni procent af Svensk Galopp, og selskabets økonomiske udvikling har derfor direkte betydning for finansieringen af svensk hestevæddeløb.
Renholm efterlyser tydelige og målbare ejerkrav til ATG. Det skal blandt andet være muligt at følge, hvilke langsigtede mål selskabet arbejder efter, hvordan virksomheden bidrager til svensk travsport, og hvordan udviklingen i omkostninger, effektivitet og resultater bliver vurderet.
Samtidig er det væsentligt, at ATG fortsat kan fungere som et konkurrencedygtigt kommercielt spilselskab på et marked, der er blevet langt mere konkurrencepræget. Debatten handler derfor ikke om, at alle stigende omkostninger nødvendigvis er forkerte, men om hvorvidt de bliver vurderet lige så kritisk som udgifterne ude i sporten.
En debat der rækker længere end Sverige
Læserbrevet er interessant langt ud over Sveriges grænser. Travsporten i flere europæiske lande kæmper med de samme grundlæggende udfordringer i form af færre fødte føl, færre aktive heste, stigende omkostninger for hesteejerne og et stadig større behov for at prioritere hårdere mellem løbsdage, baner og præmiekroner.
Når løbsdage forsvinder, rammer det direkte banerne, professionelle trænere, amatører, opdrættere, hesteejere og de virksomheder, der lever af aktiviteten omkring travsporten. Derfor er spørgsmålet om de centrale organisationers størrelse og effektivitet også relevant, når der tales om nødvendige besparelser.
Svensk Travsport forsøger med reduktionen i 2027 at sikre, at præmiepengene ikke bliver spredt for tyndt. Organisationen vil samtidig forsøge at fastholde omtrent de samme start- og indtjeningsmuligheder for de heste, der fortsat er aktive, selv om det samlede antal løb bliver reduceret.
Det er den ene del af ligningen. Læserbrevet rejser nu den anden: Hvis sporten bliver mindre, skal organisationen omkring sporten så fortsætte som hidtil, eller bør den også tilpasses den nye virkelighed?
Det spørgsmål kan meget vel blive en af de centrale debatter i svensk travsport frem mod 2027. For hvis aktive, baner og hesteejere skal acceptere færre muligheder, vil presset også stige på Svensk Travsport og ATG for at dokumentere, at deres egne ressourcer bliver anvendt så effektivt som muligt.
Kilde: Travronden – læserbrev af Dahn Renholm.
Læserbrevet kan i sin helhed læses her.
