Hvem tager DM titlen
Alle landets 8 baner er hver repræsenteret med 2 deltagere, når 16 af de bedste amatører i landet skal dyste om DM titlen for amatørkuske. De lokaler farver repræsenteres ved Bøje Laursen og Mads Hjortsballe.
Det skal blive spændende at se, om de kan drage fordel af hjemmebanen.
Der dystes i 4 løb, og med lodtrækning om hestene kan alt ske i disse med garanti seværdige opgør. Vi glæder os til at se, hvem der løber med titlen!
Udover de spændende DM løb bydes der også på 2 traditionsrige løb denne dag. De 4-årige heste – derbyårgangen mødes i 3. løb. Her skal et par af årgangens bedste i form af First Blod og Fetlock Joint forsøge at give 40 meter forud til nogle af de øvrige deltagere.
Det ligner et opgør mellem de to topbelastede heste.
I 1. løb skal vi mindes en af banens tidligere træner Peter Hansen.
Peter var kendt som en utrolig dygtig hestemand, der især kunne få nyt liv i ældre heste. Han havde bl.a. stor succes med heste som Tornado, Santana, Nilaus Hanover, Flying Frimand og ungheste som Une De Jute og Tulle Søgård. Da det er sidste gang løbet afvikles, venter der ejeren af den vindende hest en meget flot ærespræmie i form af en forsølvet stejlende hest, og vi tror det bliver et tæt opgør om, hvem der skal have den stående til pynt i sit hjem, indleder man dagens baneprogram.
Et program til i dag findes på dette link.
Michael Lønborg om dagens chancer
1.løb – nr 2, Gladiator:
– Det var en stor overraskelse for mig. som han agerede i Aarhus. Han havde fået en murphy blænder med stort hul på til opvarmning og det fungerede godt, men jeg syntes han skulle lidt mere på indvendige line, så til løb fik han en på med et lidt mindre hul. Ingen problemer i afcantring men i løb reagerede han vildt på det lille hul. Glem den start og som jeg har sagt, har han, ellers, aldrig gjort noget forkert.
Han vil gå et super løb i Billund og er en vinderchance.
4.løb – nr. 10, Newton Tile:
– Havde ikke startet i 6 uger, før starten i Aarhus og det magtede han ikke og jeg synes han var lidt svag. Når det er sagt er han bedst med kontinuerlige starter og vil være gået stærkt frem med det løb. Bøje er en god kusk og han vil give ham et godt løb på rullen, som han nok også trænger til og så leverer han en god afslutning.
Pladschance.
Foto af Travfoto Bornholm – Torben Ager.







