Hurtigt salg – Opera Kronos solgt til Fyn
Han er tre gange kåret til årets opdrætter i Danmark, og i dag benyttede Peter Rudbeck sig af salgsmenuen på Travet.dk. Et større kvalitetsstempel er svært at få herhjemme.
Der er gået 2.5 time fra at Opera Kronos blev udbudt til salg, og til at hoppen er formidlet videre. Opera Kronos er formidlet til Fyn, og vi har netop været i kontakt med køber.
Vi har fået lov til at oplyse at Christine Jensen, og Lars Jensen er det nye ejere af Opera Kronos.
Viking Kronos-datteren bliver således i Danmark og bliver ligeledes på danske hænder.
Salget betyder ligeledes at statistikken i denne måned bibeholdes. Der er i denne måned formidlet heste hver tredje dag, og vi kan oplyse at der er bud på flere af de udbudte løbsheste også.
løbsheste er i høj kurs
I flere omgange har vi efterlyst løbsheste, og efterspørgslen har også været reel. De heste, der er formidlet, har primært været løbsheste med enkelte ungheste, og i dag, også en følhoppe.
Vi forventer også at det næste salg er en løbshest. Vi har gode papirer på vores ungheste, og disse har vi nogle fine af på salgsmenuen, og flere af disse har man blot sat en udbudspris på.
Det betyder at man er forhandlingsvillig på prisen.
Vi kan ikke leve af lejemål eller salg på vilkår, så det er ikke noget vi gør os i. Vi lever af salg.
Det handler om at levere
Hvis pris matcher det aktuelle marked, så har vi købere til løbsheste. Det gælder både ind og udland.
Det er også derfor vi så skråsikkert kan melde ud, at det næste salg bliver en løbshest, da interessen er markant størst for disse i disse dage.
Vi oplever også at enkelte forsøger at sabotere vores salgsmenu. Vi har udelukket syv personer fra at benytte sig at salgsmenuen grundet kedelige oplevelser, og vi oplever også at disse nu ringer på vegne af andre. Det er folk der ikke dukker op efter køb er aftalt osv.
Disse har vi valgt at sortere fra, og disse kan ikke købe eller sælge hos os. Det meddeler vi også diverse sælgere, når selvsamme mennesker henvender sig til dem. Det gør vi for at sikre en seriøs og ordentlig salgsmenu på Travet.dk.







