Hos Aaen – Se fredagens auktion hos os
Vi har tidligere kunne fortælle, at alle sejl er sat ind i Aalborg for at gøre auktionen så god og attraktiv som mulig. En af hovedpinerne på storløbsdage i Danmark er forplejningen.
Her på Travet.dk har vi haft en igangværende dialog med Stald Cafeen i Aalborg, som har sat alt ind på at levere.
Det er en evig debat på storløbsdage, at maden eller manglen på samme er til debat. Der er rigelig mad i weekenden, hvis man går på Stald Cafeen “Hos Aaen”.
“Fredag serverer man dansk bøf med blød løg, og ja – der er fløde i sovsen – beklager.
Efter løbene viser man auktionen, og hvis du vil være sikker på en plads, er det muligt at reservere pladser hvis der ønskes spisning. Vi dæmper belysningen og sørger for en god aften med kolde fadøl og frisklavede sjusser, oplyser Søren Aaen fra Stald Cafeen”
Kæmpe indsats.
Lars Hellerup fra Racing Arena Arena og Mikkel Stub fra Opdrætterforeningen har de seneste måneder arbejdet i døgndrift for at optimere på fredagens auktion. De to herre, har knoklet en vis legemsdel ud af bukserne for at servicere opdrætterne og de forhåbentlig mange købere.
Her på Travet.dk har vi ønsket at hjælpe auktionen i det omfang vi har haft mulighed for det. Det har vi forsøgt med simpelt oplysningsarbejde for de mange plage, men vi har også en mand i Aalborg torsdag, fredag og ikke mindst lørdag.
Den primære fokus er her at lave indslag med opdrættere frem mod fredagens auktion.
Tilmelding på sms til 2811 7578






