Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Hesteejer roser Flemming Jensen

Hesteejer roser Flemming Jensen efter Extremes comeback

Der er historier, og så er der de historier, som rammer lidt dybere. Det var der tydeligt tegn på i aftes, da kredsen omkring Extreme oplevede hestens comeback på Jägersro.

Efter mere end et års fravær fra løbsbanen var Extreme igen klar til start, og det blev til en tredjeplads i comebacket. Resultatet i sig selv var positivt, men for ejerkredsen var det især måden, han gjorde det på, som vakte glæde.

Travet.dk fangede John Sørensen efter løbet, og han lagde ikke skjul på, at det var en særlig aften.

– Det var fantastisk at se ham tilbage på banerne, og vi er meget tilfredse med indsatsen. Der blev ikke hevet vat eller andet, så han gjorde det fuldkommen på lyst til arbejdet, fortæller John Sørensen.

Extreme havde ikke startet siden januar 2025, og derfor var der naturligt stor spænding omkring hestens præstation.

895A3180 2

John Sørensen fremhævede også det arbejde, som Flemming Jensen og hans personale har lagt i hesten frem mod comebacket.

– Jeg vil også gerne fremhæve det flotte arbejde, Flemming Jensen og hans personale har leveret med Extreme. Det er noget, vi værdsætter og har stor beundring for. Når Flemming og hans team fremviser to fine heste, som det var tilfældet i aftes, er det jo bare imponerende.

Flemming og hans team fortjener alt den ros, vi kan sende i deres retning, siger han.

Nu ser vi fremad med positive øjne.

EXTREME DSC 7949

Efter løbet er næste opgave endnu ikke fastlagt for Extreme. Nu skal hesten først og fremmest have tid til at komme sig efter indsatsen på Jägersro.

– Nu handler det om, at han skal have nogle gode og sunde ben efter i aftes, og så tager vi et skridt ad gangen, fortæller John Sørensen til Travet.dk.

Og netop den tilgang giver god mening efter et comeback, hvor både hest, ejerkreds og trænerteam kunne glæde sig over en stærk og lovende indsats. Det er dejligt, at hesteejerne anerkender trænernes arbejde som i dette tilfælde.

Fotos af

  • Burt Seeger
  • Gorm Foto
  • Hesselborg Foto
  • Flemming Andersen.

2 banner dansk revision skive

 

banner ansager

 

banner travavl

 

banner spring taars

 

banner equi

 

banner marc baek nielsen

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads