Har aldrig prøvet det før – Er opdrætter, er amatør er hesteejer
To sejre på samme løbsdag er aldrig noget unge Jonas Hansen har prøvet før. De to vinderheste har hver deres specielle historie, da den ene havde stoppet karrieren, og den anden stopper karrieren efter sejren i aftes.
Til Travet.dk fortæller Jonas Hansen fredag formiddag:
“Eye In The Skye har været følhoppe og er kommet tilbage som væddeløber sidenhen. Hun har utrolig meget energi og lyst til tingene, så det var en rigtig beslutning vi tog.
Jeg ved ikke, hvor langt det rækker og det er ikke det vigtigste. Hun skal løbe indtil hun ikke har lyst mere, men det er ikke et tema som hun agerer før, under og efter løb.
Hun er en hest der betyder meget for familien.”

Sidste løb i karrieren
Wega Vang har haft en lang og flot karriere, der bla. i 2016 bød på sejr i Lord Valentines Mindeløb, og en andenplads i Dansk Trav Kriterium efter Winston Sisa.
Wega Wang gik sit sidste løb i karrieren i aftes, så jeg er meget glad for at karrieren kan slutte sådan. Jeg ved hvor meget det betyder for Flemming.
Han har været en fantastisk hest i både nuværende og tidligere regi. Nu stopper han karrieren på bedste vis, og det fortjener en sådan hest også, fortæller Jonas Hansen.
Jonas Hansen går ofte under radaren, men travsporten har her en ung mand midt i 20erne der både er hesteejer, kusk og ikke mindst opdrætter.

Har ni heste
Stalden ser således ud:
- Luna Rozz 2-årig hoppe
- Let´s Count On Her 2-årig hoppe
- Eye In The Sky
- Freewayman Am
- Hula Ula Simoni
- Lesia Boko
Samtidig har man en følhoppe, en 1-årig samt et føl fra i år.
Jonas Hansen er en af sportens unge mennesker som ikke fylder meget i mediebilledet, men som er med til at holde hjulene i dansk travsport.
Jonas Hansen er i dag både opdrætter, hesteejer og amatørkusk.
Fotos af
Danny Stenbæk
Burt Seeger.







