Hans Reerstrup solgt til Norge
Endnu en hest er blevet solgt til Norge, og det er Hans Reerstrup, der vandt, da den startede i et V75-løb for Flemming Jensen i Skive mellem jul og nytår.
Flere og flere heste bliver solgt til Norge, og i starten af 2024, er det blevet en kendsgerning, at Hans Reerstrup også er solgt til det norske.
Den kommer til Norge med en frisk sejr i bagagen, og den kom nogle dage efter jul, hvor det blev til en sejr i et V75-løb i Skive, hvor Flemming Jensen kørte.
Starten i Skive blev dermed den sidste for Flemming Jensen, idet det er Geir Mikkelsen, der fremover skal starte hesten i Norge.
“Vi må forny os lidt og denne tror jeg bliver en fin hest. Den var god i Skive efter jul og jeg håber han kan hævde sig herhjemme, siger Geir Mikkelsen.

Indledte hos Morten Friis
Det er dog ikke Flemming Jensen, der står for træningen af hesten i hele dens karriere. Det var faktisk Morten Friis, der i sin tid indledte med hesten.
Morten Friis godkendte hesten for et par år siden i Skive, og den nåede også at gøre nogle starter for Skive-træneren, inden den blev trænerskiftet.
Den bedste placering var en andenplads i Odense i de fem starter for Morten Friis, hvor den ikke var uden for præmierækken ved en eneste start.
For Flemming Jensen blev det i alt til 18 starter. I de 18 starter blev det til fem sejre og i alt har Hans Reerstrup foreløbigt vundet for 177.678 kr.

Et stutterinavn med mange år på bagen
Stutterinavnet Reerstrup har mange år på bagen og stammer fra Jørgen Gettermann, som har opdrætter mange heste i løbet af året, og arven er også gået videre.
Det er Thomas Gettermann, der har videreført navnet fra sin far, som døde i 2014 efter længere tids sygdom og blev 75 år gammel.
Det er også en Thomas Gettermann, der sammen med Halldora R. Gettermann har opdrættet Hans Reerstrup.
Fotos
- Flemming Andersen
- Burt Seeger
- Hesselborg Foto







