Halmstad – Ung dansker chokerede
Christian Sejer som Travet.dk lavede et indslag tidligere på måneden med, har netop taget karrierens anden sejr. Det skete på hjemmebanen på Halmstad, hvor den unge dansker sejrede til 62 gange pengene.
Den nu 18-Årige Christian Sejer startede som praktikant i sommerferien 2018 hos Peter Untersteiner. Her var han blot 15 år gammel, da han fik lov at snuse til tingene hos den svenske stortræner.
Inden turen til Sverige gik den unge dansker på Billund Pony Travklubs skole, hvor han var en af skolens første elever. I dag er han ansat hos Peter Untersteiner, hvor han dygtiggør sig.
”Nu har jeg været her i efterhånden 2,5 år, og jeg synes det har givet mig meget. Jeg har lært at være hjemmefra, og det giver et anderledes syn på tingene at være væk hjemmefra.”
Christian Sejer og hans familie købte for år tilbage løbshesten Falcon Sali (Ens Snapshot), da denne blev udbudt til salg på Travet.dk’s salgsmenu. Travet.dk har holdt kontakten ved lige med den unge kusk.
I dag sejrede Christian Sejer bag Kim Hagström-trænede Come Along i tiden 1.16,7/2140 m. Volte.
Se løbet her.




