Giant Design i V75
Tidligere på måneden gik Giant Design i træning hos Jørgen Lorentzen på Jægersro og på lørdag bliver det til start i V75 på Åby.
Det er første start, at Stald Rita-ejede Giant Design skal gøre for Jørgen Lorentzen, der dog ikke selv sætter sig i sulkyen bag hesten.
I stedet er det Erik Adielsson, der får chancen med den seksårige hest, som kommer til start i Bronzedivisionen på Åby-banen.
Ekvipagen har fået spor fire bag bilen over 2140 m. Auto og det er med 110.000 skr. i førstepræmie til vinderen af løbet.
I banens officielle program er der god tiltro til hesten, idet den er tippet som nummer tre bag Luciano Lobell og Celiaz.

Har 14 heste i træning
I det daglige driver Jørgen Lorentzen en trænervirksomhed med 14 heste på træningslisten, hvor Giant Design er den mest vindende.
Hesten gik i træning hos 1973-fødte Jørgen Lorentzen for lidt over 14 dage siden, og det var en hest, som træneren glædede sig til.
“Jeg har set hesten har været anden i Frankrig, så det vil jeg mene den kan. Jørgen mente samtidig at Giant Design ville have fordel af de lidt kortere løb kontra dem i Frankrig.
Det er en meget fin tilgang som jeg ser frem til at arbejde med fremadrettet, fortæller Jørgen Lorentzen. Han er kommet i fin skik, og han ser fin ud, sagde Jørgen Lorentzen for nyligt.”

Har været med i mange år
Stald Rita har været i mange travsporten. Man kom ind i sporten via Enjoy DR2 og man er hængt ved sidenhen.
Med Jørgen Jensen i spidsen har Stald Rita ejet mange gode og fine heste i løbet af årene og også været med i nogle af de gode løb.
Udover Giant Design er Stald Rita også medejer af I Can Win Gardenia hos Jørgen Lorentzen og det samarbejde er nu udvidet.
“Mit kendskab til Jørgen Jensen/Stald Rita var begrænset indtil vi kontaktede ham for at høre om han havde interesse i at erhverve sig halvdelen af I Can Win Gardenia, men må sige det har været et utroligt positivt bekendtskab, sagde Jørgen Lorentzen for nyligt.”
Fotos af:
Burt Seeger
Ole Hindby






