Fra Italien til morgendagens prøver
Steen Juul modtog i maj måned Heidi Andersen-ejet Hipster i træning. I morgen går Hipster til start på Fyens Væddeløbsbane og for første gang i karrieren sker det på dansk grund.
Hipster blev godkendt den 12. oktober, og i den efterfølgende debut blev det til en tredjeplads. Det blev til sejr i karrierens anden start, som foregik i Milano.
Her vandt Hipster i hænderne på Andrea Farolfi i tiden 1.19,9/2250 M. Auto. Indsatsen indbragte 25.305 kr. I den efterfølgende start blev det til en andenplads i Torino og seneste start d. 28. april, endte med galop.
Hipster er gået til Danmark efter fire starter og 39.721 kr.
Rekorden siger 1.15,0/1650 m. Auto sat i debuten.
Heidi Andersen er en fantastisk dygtig hestekvinde, som har haft mange fine heste i hænderne. I morgen bringer hun Hipster til start, som er eget opdræt.
Hipster er efter Cash And Go, der Ifølge Travinfo blot har to startende danske afkom i ovenstående Hipster og så High Aveve i træning hos Peter Rasmussen i Skive.
I morgen gælder det Grand Circle 3-års Prøver for Hingste/Vallakker.
Foto Heidi Andersen med Samson Kaski ved en sejr.
Foto Martin Timm Holmstav.




