Følnyt hos Stutteri Wynn
Spændende nyt hos Stutteri Wynn, hvor man har sagt velkommen til et nyt føl.
For to dage siden blev Seven Cupids (US) mor til et smukt hoppeføl efter In Range, som er dansk registreret. Det er en glædelig begivenhed, og vi er meget begejstrede for det lille nye liv.
Nu ser vi frem til næste kapitel, da Seven Cupids går til Face Time Bourbon.
Om moderen
Den 6-årige Seven Cupids er efter Chapter Seven og hoppen Love Tactics. Love Tactics, blev som åring solgt for $250.000. Denne hoppe repræsenterer en spændende kombination af Chapter Seven-blodlinjen og Kenwood Scamper-linjen, hvilket gør hende særligt interessant.

Om Stutteri Wynn
Passion for travheste i verdensklasse
Miles Ahead Trotting GmbH og Stutteri Wynn ApS blev grundlagt i 2021 af Jesper Hansen, en dedikeret travhesteentusiast med en klar vision.
Jesper, som bor i Tyskland, har valgt at investere i en smukt beliggende gård i Ansager, cirka 40 km nordøst for Esbjerg. Her skaber han rammerne for en passioneret og målrettet avl af travheste.
Med en kombination af passion, hjerte, kløgt og en smule held er målet at opdrætte travheste, der vækker stor interesse blandt potentielle købere. Alle følhopper på stutteriet er nøje udvalgt for deres høje kvalitet, og kun hingste af absolut topklasse anvendes i avlen. Denne tilgang øger chancerne for at opnå ambitionen: at avle travheste, der kan konkurrere på højeste niveau.







