Flot program på Fyn
Hestevæddeløb i solen har en helt særlig charme, og det er netop, hvad der venter i Odense i dag. Der er nemlig sol og otte spændende løb på programmet, med første start kl. 14.00, indleder dansk Hestevæddeløb.
Et væld af dygtige kuske og heste sørger for høj stemning til dagens Summer Racing, blandt andet er Michael Lønborg klar med en række gode heste, heriblandt Glide By So Easy i løb nummer 4.
I løb nummer 6 kan vi se frem til et virkelig flot felt i Derbyoptakten, hvor Jigger og Steen Juul starter for første gang siden Jydsk 4-års Grand Prix, hvor de hev en imponerende sejr hjem i et fuldstændig formidabelt opløb.
Generelt er de to næsten ustoppelige, og med en sejrsprocent på hele 83 % er resten af feltet oppe imod en stærk konkurrent. Men intet er afgjort; feltet er generelt stærkt, og Just Hans med Bent Svendsen vil uden tvivl give os et utroligt spændende løb.
Kl. 16.16 lukker løb nummer 8 dagens program med et formløb spækket med en masse unge og dygtige atleter. Det kan vi bestemt også se frem til.

Tophesten Jigger til start
10 sejre og to andenpladser i 12 starter taler sit tydelige sprog. I dag sender Steen Juul staldens Jigger til start i Derbyoptakten på Fyens Væddeløbsbane.
Sisse Skelgaard Tjørnholm er oppasser på Jigger. Sisse Skelgaard har i en længere årrække været tilknyttet Steen Juul stalden. Det har hun været med stor succes.
Sisse Skelgaard Tjørnholm er en af mange dygtige medarbejdere i de danske træningsstalde i Danmark.
Verdensnavn er ejer/opdrætter

Jigger er opdrættet og ejet af Jean Pierre Dubois.
Jean Pierre Dubois indflydelse i europæisk travsport enorm. Dansk travsports hurtigste heste – Ecurie D og Uza Josselyn er begge faldet efter hans hingste – Infinitif og Love You, og Ecurie D har Dubois opdrættet.
Jean Pierre Dubois har sat sit kraftige aftryk på hele verdens travsport som opdrætter, hesteejer og kusk. Som kusk har Jean Pierre Dubois vundet alle de store løb – ja, Prix d’Amerique to gange – i 1979 med High Echelon og i 1981 med Hymour.
Fotos af
Burt Seeger – Gorm Foto og Ole Hindby.

Kreditering Danskhv.
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
[useful_banner_manager banners=19 count=1]







