Flemming Jensen topscorer
Flemming Jensen tog ikke turen forgæves til hovedstadsbanen. Aalborg-træneren kunne pakke lastbilen ned med to sejre i bagagen.
I dag kunne Flemming Jensen sejre bag egentrænede Rossi Garline (Readly Express), som sejrede for anden gang i træk. Den 5-årige vallak sejrede i dag efter en god indsats i tiden 1.16,1/2540 m. Volte.
Rossi Garline er opdrættet af Magnus Wallin og ejes af Glenn Sigurd Syvaldsen.
Dagens sejr var nr. syv i 28 starter.
Se løbet her.
Rundede millionen
Flemming Jensen kom også på tavlen bag egentrænede E Type Cash (Ready Cash). Der var tale om en sæsondebut med mersmag, da E Type Cash tillod sig en galop, men trods dette kunne Ready Cash-sønnen sejre i tiden 1.13,8/2000 m. Auto.
E Type Cash rundede med dagens sejr en million kroner i karriereindtjening.
Den 5-årige hest, har et enormt potentiale, og sikke en præstation E Type Cash leverede. Det er en hest, der også rækker et stykke, hvis Flemming Jensen sætter barren mod de svenske V75-løb.
I vinderinterviewet kunne Flemming Jensen fortælle til Fast Track:
Positivt
Jeg synes vi er kommet et fint skridt videre i dag. Han kom uden alle fire sko, og dog med lidt vægt på forbenene stadigvæk. Jeg kørte ham som 3-års og der er også her sket en positiv udvikling, fortalte Flemming Jensen til Fast Track.
Flemming Jensen står også for træningen bag andenhesten i løbet Bandit Brick.
Se dagens løb her,
Der er endnu ikke billedmateriale fra dagens løbsdag – Arkivfoto af Flemming Jensen.





