Flemming Jensen og Michelle Mønster med stærke cifre
Som den anden danske træner har Flemming Jensen nu passeret tre millioner korner indkørt i år til staldens hesteejere. Det kan man konstatere efter gårsdagens store triumf, hvor stalden hentede hele fem dagssejre i Skive.
Aalborg-træneren indkørte samlet 285.000 kroner ind ved gårsdagens løb i Skive, og de fem sejre betyder også, at årets sejrsprocent øges yderligere. Flemming Jensen har således i år vundet 81 af 283 starter, hvlket aktuelt giver en sejrsprocent på imponerende 29.
Den aktuelle sejrsprocent er den højeste for Flemming Jensen i de seneste fem år.
Michelle Mønster med tårnhøj sejrsprocent
Michelle Mønster viste igen i år, at hun tilhører den absolutte elite i norden. I går blev det til to sejre i Skive, hvilket bringer Skive-rytteren op på 13 sejre i 2020. Et 2020, hvor Michelle Mønster blot har gjort 35 ridt.
Det er særdeles tæt på sidste års sejrscifre, der lød på 15 sejre i 75 starter.
Michelle Mønster har i år vundet imponerende 37 procent af alle hendes ridt. Foruden de to sejre i monté viste Michelle Mønster også, at evnerne fra sulky bestemt ikke fejler noget, da hun hentede en tredjeplads bag norske Can Tab.
Hun var været med længe Michelle Mønster trods dåbsattesten, blot siger årgang 1994.






