Flemming Jensen i DM for monté
Flemming Jensen i DM for monté i morgen.
Flemming Jensen gør i morgen sin første start siden 2022 i monté. Her skal Aalborg-træneren ride staldens Eros Zola i DM.
Det gav genlyd i 2019, da Flemming Jensen i en alder af 57 viste alle monteryttere bagsko på ryggen af Come On Hugo. Det skete i en indledende afdeling til Åby Stora Montépris.
Flemming Jensen red sidenhen løb på ryggen af Tycoon Conway Hall inden han i 2022 red Fossa. Han kan det hele den gode Flemming Jensen.
Nu gælder det så Eros Zola i morgen i DM.

Kan det hele
Flemming Jensen startede sin trænerkarriere tilbage i maj måned 1994, og sidenhen er det blevet til to Derbysejre med henholdsvis Okay Bee og Esterel Sunset.
Der har været mange fine heste gennem hænderne på Flemming Jensen, som gennem en lang årrække har tilhørt den absolutte elite indenfor Dansk Travsport.
Flemming Jensen startede som amatør og havde fra start stor succes, hvor det også blev til et dansk mesterskab i 1986. Flemming Jensen startede som træner i Skive, og op gennem 90’erne fik Trav Danmark for alvor øjnene op for “Ismanden fra Aalborg” som blev kendt for at puste liv i opgivne heste, bl.a. gennem ridetræning.
Flemming Jensen blev i 2009 kåret som Årets Travtræner for første gang ved Hestesportens Galla. Året efter (2010) gentog han triumfen, ligesom nordjyden også blev kåret som Årets Travkusk.

Stiller op for andre
Det er yderligere blevet til titler som Årets Travtræner i 2012-2013-2014-2015.
Foruden at være en dygtig travtræner, er Flemming Jensen også en god kollega.
Der har været uttalige trænere forbi gården i den nordjyske for at søge inspiration, men Flemming Jensen er ligeledes en mand, som gerne giver sit input med, hvis en kollega kommer og banker på døren.
Se sejren fra 2019 her.
Kreditering
Hesselborg Foto
Åby Trav
Burt Seeger.


