Fire sejre på en uge til Karup-familie
Den seneste uge har familien Andreasen fra Karup hentet fire sejre.
Anton Andreasen har været med i travsporten i en menneskealder.
Anton Andreasen købte sin første travhest for sine konfirmationspenge tilbage i 1959, og har siden været med omkring Dansk Travsport. Det er derfor en mand der ved, hvad han snakker om og en mand med stor indsigt i sporten.
”Vi lægger vægt på, at de får noget ordentligt foder og får en masse af frisk luft. Men først og fremmest har vi nogle store tørre folde med sandjord. Det er vigtigt, at føllene har nogle store arealer, de kan boltre sig på.
Det giver store og stærke føl, kunne Martin Andreasen fortælle, da Travet.dk senest besøgte opdrætterfamilien i Karup. Selvsamme Martin Andreasen blev i 2019 kåret til årets danske amatør ved hestesportens galla.
God uge
I denne uge er det blevet til tre opdrættersejre til Anton Andreasen.
- Gautut Gardenia
- Danger Gardenia
- Allways Sugar
Har alle formået at løbe først over målstregen siden i lørdags.
Sønnike Martin Andreasen sejrede i sidste uge med Kathrine Mikkelsen opdrættede Danger Dynamite.
Anton Andreasen er kæmpe fan af Great Challenger. Da Opdrætterforeningen skulle have den til landet i sin tid, var han en af de 20, der købte en andel og således fik en livstids bedækning ved hingsten.
Foto Travet.dk.














