Fin indledning på Lunden – Morten Melin startede
Morten Melin er i gang med en fremragende sæson, hvor det bla. er blevet til V75-sejr i det svenske. I dag kunne Birger Jørgensen sejre bag staldens Hometown.
Dagens indledende løb blev vundet af Birger Jørgensen og Hometown. Den 4-årige hoppe vandt efter et løb som første hest i andet spor undervejs, og dette før Ironheart og Image Osted Antik.
Opdrætter: Frank & Preben Sørensen
Ejer: Stald Højvang & A Gregersen
Se løbet her.
Om Morte Melin
For amatørtræner Morten Melin har travhestene været den store redning efter en trafikulykke ændrede hans liv radikalt. De seneste år har Morten og Anita med base i Aarhus-området formået at skabe flotte resultater i ind og udland.
De seneste år har Morten og Anita med base i Aarhus-området haft flotte resultater at henvise til og det med heste, som ikke inden har været kendte for den almindelige travkender.
Der er fundet fine heste, og der er gjort gode indkøb, hvilket har været medvirkende til staldens fine fremgange. Morten Melin har også benyttet sig af salgsmenuen på Travet.dk, hvor han for år købte Global Rhapsody, som han efterfølgende fik stor succes med.
En trafikulykke i 1997, hvor en modkørende bilist ikke overholder sin vigepligt, blev skæbnesvanger for Morten Melin. De efterfølgende seks år døjer Morten med blandt andet angstanfald og svimmelhed, mens den værste kamp udspiller sig i at få anerkendt følgerne for hans arbejdsevne og tilkendt førtidspension.
Opdrættersejr nr. 21
Frank og Preben Sørensen har været en del af dansk travsport siden 1967 og er fortsat aktive.
»Min bror og jeg kom ind i travsporten fordi min far i 1967 syntes, at det kunne være sjovt at få et par heste. Vi fik to rideheste, og der gik ikke lang tid før vi skulle en tur på travbanen, fordi der var ridehesteløb. Vi tog bare derud for at kigge på galopløb, men vi blev bidt af travet,« erindrer Preben Sørensen.
I 1969 erhvervede familien den første traver og siden – efter en byttehandel – følhoppen Musse Grønhøj, som blev hjørnestenen i den første bølge af Kinnerup-opdrættet. Fra 1971 til 1987 blev Musse Grønhøj således mor til 14 Kinnerup-afkom.
Arkivbillede af Morten Melin – Billedmaterialet fra Lunden er ikke klar før senere i dag.







