Filuca tog karrierens første – Flot start med de store heste
Hvis man har fulgt med på Travet.dk de seneste år, vil navnet Filuca Wermelin-Larsen formentlig være velkendt.
Den 2009-fødte Filuca har markeret sig flot inden for ponysporten, og i sin blot tredje start med de store heste lykkedes det hende at tage en sejr.
Travet.dk havde i 2023 gennem længere tid forsøgt at finde en passende hest til Filuca Wermelin-Larsen. Desværre lykkedes det ikke, da vi ikke havde den rette hest til salg på daværende tidspunkt.
I stedet fandt Filuca hesten Iyan Stardust i Sverige. Hun ejer stadig Iyan Stardust i dag, men har endnu ikke kørt hesten i løb.
Filuca Wermelin-Larsen er ikke blot en ung amatørkusk, men også en engageret hesteejer.

Livi Kindly
For første gang i karrieren blev det til sejr for Filuca Wermelin-Larsen, da hun sejrede med Chano Wermelin-Larsen-trænede Livi Kindly (Sand Vic) i tiden 1.20,8/1820 m. Volte. På de næste pladser fulgte Cult og Bad Shadow.
Ejer: Chano Wermelin-Larsen
Opdrætter: Lisa och Victor AB
Træner: Chano Wermelin-Larsen
Kusk: Filuca Wermelin-Larsen
Se løbet her.

Den unge ponykusk er flere gange blevet omtalt her på Travet.dk.
I slutningen af 2022 modtog vi en henvendelse fra to bornholmske ponykuske, der søgte støtte til en rejse. De ønskede at udvikle deres færdigheder og deltage i løb på Charlottenlund Travbane.
Travet.dk valgte at støtte turen økonomisk, hvilket gjorde det muligt for Aicha Louise Nørregaard og Filuca Lotus Wermelin-Larsen fra Bornholm at deltage i løbene på Charlottenlund Travbane.
Filuca Wermelin-Larsen har tidligere været nomineret ved hestesportens Galla i kategorien årets ponyprofil.

Opfordring til ponysporten
Ponysporten har altid en åben invitation til at sende materiale til vores medie. Vi har tidligere haft fornøjelsen af at dække ponysportens aktiviteter, men de seneste år har vi bemærket, at nyheder fra sporten har været sværere at få adgang til.
Derfor vil vi gerne opfordre ponysportens aktører til at benytte sig af muligheden for at dele nyt med os. Vi er meget interesserede i at formidle historier, og andre relevante nyheder fra ponysporten.
Vi står altid klar til at modtage jeres henvendelser.
Ponysporten er en vigtig del af dansk travsport, og mange travtrænere har taget turen fra ponysporten.
Fotos af
Travfoto Bornholm – Torben Ager
Privatfotos.
[useful_banner_manager banners=2 count=1]
[useful_banner_manager banners=4 count=1]

