Falster – Kan Slide So Easy gøre det igen
Martin Bjerregaard og Slide So Easy har været på en fantastisk rejse sammen, og nu skal parret forsøge at følge op på sejren for to år siden i Harald Lunds Mindeløb.
Slide So Easy er opdrættet af Bo Jondahl, som medbragte hesten på derbyauktionen. Her blev den solgt til Morten Arp. I sit gamle regi blev det til sejr i Derby Consolation inden Slide So Easy blev solgt til familien Clemmensen.
I 2016 gik Slide So Easy til Flemming Jensen. Det skete efter 48 starter, hvilket havde indbragt 12 sejre og mere end 400.000 kr. Slide So Easy kom akkurat ikke med i Derbyet 2013 trods en fremragende præstation, men vandt i stedet som et lille plaster på såret Derby Consolation.
Skrevet travhistorie
Slide So Easy blev som den første nogensinde kåret som årets ældre travhest tre gange. Den 13-årige traver overgår med kåringen Korvet Klintholm, som har vundet titlen to gange.
Det er således også første gang, siden man indførte kategorien Årets ældre travhest i 2007, at en hest er kåret tre gange i træk. Den rekord delte Korvet Klintholm og Slide So Easy indtil i går med to hver.
Korvet Klintholm blev i 2007 og 2008 kåret. Den danske 10-traver sejrede 39 gange i blot 69 karrierestarter. I en flot og fremragende karriere indløb Korvet Klintholm 1.965.662 kr. i karrieren.
En flot triumf for familien Clemmensen, som gennem årene har investeret tungt i dansk travsport. Det er en herlig familie, som går 100 procent ind for dansk travsport.
Nærmer sig Rudolf Le Ann
Slide So Easy står i dag noteret for 51 sejre og 5.417.493 kr.
Det gør Slide So Easy til en af Danmarks mest vindende danske heste. I dag er Slide So Easy på femtepladsen over mest vindende danske heste, men Slide Easy nærmer sig nr. fire på listen.
Rudolf Le Ann indløb 5.457.108 kr., og Indus på tredjepladsen indløb 5.592.207.
En top tre på alletiders liste over vindende heste er derfor ikke udenfor rækkevidde for Slide So Easy.
Startlisten til Harald Lunds Mindeløb på søndag ser således ud.
1 Thunder Peak – Rene Kjær – Peter Stenå
2 Deal Done Zet – Jørgen Lorentzen
3 Admiral Knick – Mads Hviid – Bo Westergaard
4 Champions Peak – Christian Clausen – Steen Juul
5 Red Bar – Morten Friis
6 Bonnies Celebrity – Birger Jørgensen – Sabina Gammelgård
7 Slide so Easy – Flemming Jensen
8 Frodo Cash – Steen Juul
Se startlisterne her.




