F- hestenes Derby – i 1944 vinder Future
Vi har nu rundet 1. august og Derbyet 2021 nærmer sig. De 4-årige F-heste skal snart afgøre, hvem der for evigt skal indskrive sig i den lange række af danske derbyvindere fra 1898.
F-hestene løb Derby i 1944 med Future som vinder, i 1964 vandt Fox Hanover, i 1983 vandt For Ever Vixi og i 2002 Frække Frederik. Vi starter med 1944.
Af Kenn Erik Bech
I 1944 blev det, for 2. år i træk, til en derbysejr for træner Aage Kristoffersen, nu med lille speedige Future.
Der var ellers Frank, kørt af N. J.Koster, der på forhånd var favorit hos publikum. Futures form var tilsyneladende broget, idet Aage Kristoffersen fortalte til pressen, at Future for nylig havde været forkølet, men dog nu var kureret ved hjælp af sveddækkener og seks potter skummetmælk dagligt!
Der var fin pressedækning forud for Derbyet 1944; Allerede onsdag eftermiddag var sportsreporter Gunnar Nu Hansen fra Danmarks Radio ude med sin radiovogn på banen for at optage interviews og torsdag formiddag var der ”Derby-præsentation og træning” i form af forskellige derbykandidater, der fik deres afsluttende hurtigarbejder, – og med masser af tilskuere. Men så kom det første chok.
Efter denne træning udtalte N.J. Koster i banens højtalere, at Frank måtte slettes fra derbyet pga. af utilpashed(?) – Den endelige startliste kom sent dengang, og hvor der stod en anden potentiel derbyvinder. Træner Arnold Jensen var optimist med sin fynske sejrshest Fux Director.
Foruden Frank manglende i den endelige startliste også to andre store forhåndsfigurer; Frances The Great, forhåndsfavoritten og kriterievinder, samt Freja. Tretten heste var meldt på forhånd, men kun syv heste startede i derbyet.
Banens mindste hest vandt derbyet
Sådan var en af overskrifterne efter Derbyet 1944. Om Future virkelig var ”banens mindste hest” ved jeg af gode grunde ikke.
Søndag den 16. juli 1944 kørtes Nordens højst doterede travløb dét år; Dansk Traver-Derby, som det hed dengang.
Det blev den hidtil største hestesportsdag i Danmark. Det noterede Trav Tidende i 1944.
Allerede inden løbene var begyndt, betegnes tilskuerpladserne som ’overfyldte’. I det nye terræn med græs lejrede familierne sig med småbørnene, – her kunne de rigtigt tumle rundt.
Var der virkelig 30.000 tilskuere?
I derbyløbet skete der ikke meget. Future tog spids, og det viste sig, at det ”lille lyn” også havde stayerevner. Overlegen sejr til Stald Merkur, bagermester Paul Windings hest, i tiden 25,7, den næsthurtigste i løbets historie.
Der var langt ned til andenhesten, Flic-Flac/Fredi Sølberg, og endnu længere til tredjehesten, Fux Director.
Applausen var stor efter sejren til det populære vinderpar, Kristoffersen og Future.
Citat: ”De blev hyldet kraftigt af de ca. 30.000 tilskuere, der stod pakket som sild i tønder på de forskellige pladser”.
Bagermester Winding var glad og lykkelig for den store ærespræmie, der blev overrakt af banens protektor, Prins Harald, og, som bagermesteren udtalte: ”Æren er større end de 15.000 kroner i første præmie”.
Future selv var derimod ikke glad for laurbærkransen, den nægtede at tage den om halsen, så det var Kristoffersen selv, der kørte æresrunde med sejrskransen om halsen.
Future facts
Om Future kan fortælles, at den blev født på Stenrødgård i Lyngby, hos Ole Anker, den tidligere formand for Opdrætterforeningen.
Aage Kristoffersen havde den i træning som 2-års. Som 3-års var den i kort tid i træning hos Arnold Jensen, men da Paul Winding købte Future som 3-års kom den tilbage i Aage Kristoffersens træning.
Som 5-års kom Future på det danske travlandshold i kampen om det Nordiske Mesterskab, der foregik på Bjerke-banen i Oslo. Det var den også i 1946, hvor det dengang helt store løb i Skandinavien foregik på Solvalla-banen. Ingen af de 2 starter blev dog en succes for Future.
Succes blev der alligevel en masse af i 1946, hvor det ikke alene blev til sejr i Mesterskab for Danmark, men også sejr i datidens Copenhagen Cup, Internationalt Mesterskab. Der var dog i disse år næsten intet internationalt over løbet, så det var på en relativ billig baggrund denne sejr kom.
Men efter denne pragtsæson i 1946 blev dog til mindre succesfulde sæsoner. Blandt andet drillede benproblemer. Den kom i træning hos selveste championtræner N. J. Koster, men det blev aldrig det helt store.
I 1950 forsøgte den comeback hos den nystartede træner Preben Vebner, men snart var det helt slut, og den blev i 1950 meldt død. I alt blev det dog til 22 sejre i 100 starter.
