Extreme hentede 39.000 SEK
Michelle Mønster og Extreme, er netop blevet nr. fire i Åby Monté Grand Prix.
Indsatsen indbragte 39.000 SEK.
Michelle Mønster tog en rolig start, og lod Extreme løbe sig ind. Det var blevet til en enkelt galop i opvarmningen, så Michelle tog en rolig start, mens der blev åbnet stærkt fremme i feltet.
De første 500 blev afviklet efter 1.08,5 af franske Gigolo Lover, der hele tiden blev skygget af landsmanden Corps et Ame. Vi noterede at ligeledes franske Diamant de Treabat fik et løb bag den førende undervejs.
Michelle Mønster begyndte at røre på sig på bagerste langside, hvor hun nærmere sig de forreste. De forreste afviklede 1000 meter efter tiden 1.10,1.
I sidste sving begyndte man at få forhåbninger på vegne af Extreme som begav sig fremad. I samme moment begyndte flere af rytterne at animere deres heste.
Det kunne måske være blevet til mere, men ned langs opløbet måtte Michelle Mønster korrigere Extreme, som tabte værdifuld fart.
I et forsøg på at søge fremad fik den danske ekvipage Diamant de Treabat ud foran sig. Det betød at sidstnævnte efterfølgende kunne sejre på en god afslutning, mens Extreme var fjerde.
Løbet blev vundet i tiden 1.10,4/1640 m. Auto.
Se løbet her.







