Era Wan solgt her – Flot arbejde af ung amatør
En af de vindende heste ved løbene på Jydsk Væddeløbsbane i går er blevet formidlet via Travet.dk. Det er samtidig værd at anerkende det grundige og dedikerede arbejde, som ejeren, Sofie Stamhus, har lagt i hesten.
Era Wan kom først til mål ved løbene i Aarhus i går, men hesten måtte dog dele sejren med Endless Dream, der skar målstregen nøjagtig samtidig.
Det var Søren Demant Andersen, der sad bag Era Wan, som kom til mål i tiden 1.18,6/2360 m. Volte.
For otteårige hest var der tale om den anden sejr i 2024, som har givet 30.000 kr. på præmiekontoen i de 14 starter, som hesten har gjort.
I alt er det blevet til fem sejre for Era Wan, der med gårsdagens delesejr samtidig rundede 200.000 kr., og nu har tjent 203.158 kr.

Blev handlet på auktion
I januar måned sidste år blev der afholdt auktion på Travet.dk, hvor vi blandt flere formidlede løbshesten Era Wan. Køber var unge Sofie Stamhus, der ønskede at købe hesten til monté.
Era Wan er tidligere blevet købt tilbage for en halv million svenske kroner. Det var tilfældet i 2017, da hesten blev udbudt til salg på Kolgjini -auktionen. I januar var prisen dog en noget anden.
Som lillebror til bl.a. trippelmillionæren og 1.09-traveren Obi-Wan er der gode blodlinjer i Era Wan.
Era Wan er opdrættet af Berit Olsen, og er efter Hejsa Reerstrup, der foruden de nævnte også er mor til den nu afdøde Ray-Ban med rekord 11 (822.550 kr.), Serena rekord 12 (274.885 kr.), Alonso rekord 13 (159.501 kr.). med flere.

Auktionsside på vej
Det er efterhånden en stykke siden, at vi har haft auktioner her på Travet.dk, men det bliver snart muligt igen.
Vi er i gang med at få udarbejdet en ny auktionsside, der samtidig blev afskåret fra selve hjemmesiden, så vi undgår nedbrud ved for mange besøgende.
Der bliver et tilmeldingsgebyr på auktionerne på 400 kr. plus moms, ligesom der bliver tages fem procent af salgsprisen, hvis hesten bliver solgt.
Vi har endnu ikke sat en endelig dato for de første auktioner på det nye site, men melder det ud, ligeså snart vi ved det.

Kvinden bag Era Wan
Den 2005-fødte Sofie Stamhus tog licens i 2021, og har gjort leveret et flot arbejde med Era Wan.
Sofie Stamhus har taget turen fra ponysporten, og nærmere betegnes Ikaros i Aalborg. I 2019, 2016 blev Sofie således champion blandt monterytterne i Ikaros.
Fotos af
- Ole Hindby
- Gorm Foto





