Direktøren er utrolig vellidt
Skive Travs populære direktør Carsten Terp fylder 50 år i dag.
Travsporten kan være et ubarmhjertigt sted, og især topposterne i sporten er det mere normalen end sjældenhederne at kritikken er hård og direkte. Sådan forholder det sig ikke i Skive.
I forbindelse med denne skriveles, har vi forsøgt at ringe rundt til flere af banens aktive. Alle som en udtaler sig positivt og ikke mindst konstruktivt om Carsten Terp.
Skive-træner Morten Juul fortæller eksempelvis:
“Han kom fra et job, hvor service, kundepleje og ordentlighed var ting man havde i højsædet. Det er ting, som han har haft dygtighed til, at tage med til Skive Trav.”
Vi har selv oplevet det
Vi har selv oplevet en imødekommenhed og en servicering, som vi kun har oplevet fra Aalborg-banen de senere år. Der bliver sendt materiale, og der laves opfølgning på tingene.
Når man har spørgsmål til tingene, så er Carsten Terp også den første til at stille op. En lille simpel ting, som at servicere medierne på samme tid, er noget der står Carsten Terp meget på sinde. Det kan virke ubetydeligt, men vigtigheden af gode relationer har banechefen selv oplyst, er vigtigt for ham og banen.
Det er ikke sådan at medierne står i kø for at skrive om vores sport, så derfor skal vi behandle dem ordentligt, så de både kommer igen, men også danner ringe i vandet, så andre medier måske kommer med på vognen, kunne Carsten Terp senest fortælle til vores medie.
De er glade for Carsten Terp i Skive og det med rette. I dag fylder direktøren 50 år, og får samtidig sit eget ærespræmieløb.
Vi har tidligere skrevet
Direktør i Skive hedder Carsten Terp og han har været et positivt bekendtskab. Det er samtidig også en mand der ved, hvad han vil.
Carsten Terp er en moderne leder, og dem har vi savnet i Dansk Travsport.
Carsten Terp har foruden den store fordel, at han ikke er fedtet ind i den sammenspiste kultur, der desværre også hersker nogensteder i dansk travsport.
Det er befriende at snakke/ kommunikere med en leder, der ikke ser på hvem man deler sommerhus med, ikke har arbejdet sammen med for 10-15 år tilbage, eller hvem man bruger som rejseguide. Det er forfriskende i dansk travsport.
Foto Flemming Andersen.







