Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

DH orienterer om verserende retssag mod Bo Westergaard

DH orienterer om verserende retssag mod Bo Westergaard,

Den 6. december 2024 blev der afholdt et ikke-offentligt telefonmøde i retten i Lyngby mellem Bo Westergaards og Dansk Hestevæddeløbs advokater i den verserende civilretssag.

Under mødet gjorde retten opmærksom på muligheden for rets mægling i civilsagen, hvilket parterne dog valgte at afvise.

Retten har besluttet at udsætte civilsagen, efter at der blev fremlagt information om, at sagsøgeren har en verserende ankesag vedrørende karensperioder i Sportens Overdomstol. Det blev oplyst, at denne sag forventes at blive afgjort den 17. december 2024. Det afventes om den afgørelse vil have betydning for den nuværende sag i civilretten.

Dansk Hestevæddeløb følger nøje udviklingen i sagerne og vil løbende orientere om fremdriften.

BO WESTERGAARD S2 5710

Info.

I går kl. 13.05 rettede Travet.dk henvendelse til Dansk Hestevæddeløb med spørgsmål vedrørende den aktuelle dato. I dag har Dansk Hestevæddeløb udsendt en pressemeddelelse om emnet.

Vi undrer os over, at vores direkte henvendelse resulterer i en pressemeddelelse frem for et konkret svar på vores spørgsmål. Dette blev også nævnt i vores korte nyhedsopdatering i nat.

Vi har gentagne gange gjort opmærksom på denne problemstilling gennem årene. Hver gang er det blevet oplyst, at der er tale om en fejl, men nu gentager situationen sig. I stedet for at besvare vores henvendelse vælger man at udsende en pressemeddelelse og offentliggøre en opdatering på egen platform efterfølgende.

Denne proces rejser spørgsmål om åbenhed og effektiv kommunikation i håndteringen af pressehenvendelser. Vi forventer, at organisationer som Dansk Hestevæddeløb prioriterer rettidig og direkte dialog. Travet.dk har efter dagens pressemeddelelse modtaget en mail fra kommunikationsafdelingen  i Dansk Hestevæddeløb, hvor man henviser til selvsamme presseskrivelse.

Foto: Stein Larsen, Trav365.no.

Foto Burt Seeger.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads