Der bliver arbejdet hårdt med startlisterne
Sportssekretariatet har været på arbejde, og har således været tvunget til at sende en sms-besked rundt til de aktive, da man har manglet heste til flere af løbene.
Helt konkret har man manglet heste til den kommende løbsdag på Lunden.
1 Løb
3 Løb
4 Løb
5 Løb
6 Løb
9 Løb
10 Løb.
De seneste uger, har vi af flere omgange skrevet om udfordringerne med at samle heste til Lundens løb. Vi fik i sidste måned en henvendelse omkring Duvils Store Amatør Grand Prix, hvor man udsatte tilmeldingsfristen med en dag.
Vi tog emnet op tidligere på måneden, hvor vi spurgte vores læsere, hvor hestene var. Det opslag spredte vandene, og vi har sidenhen modtaget en del mindre pæne beskeder omkring vores skriv.
I den forbindelse skrev vi:
Den udvikling skal dansk travsport meget gerne have vendt indenfor en overkommelig tid. Vi skal som sport sætte vores hat på spillet, og her er spiludbuddet altafgørende.
Det er helt afgørende, at man formår at løfte spildelen. Det er et af de helt afgørende indsatsområder for at skabe grobund for yderligere udvikling af sporten. Det er her, fundamentet til Dansk Travsport skal findes.
Hvordan man øger spillet, må i første omgang handle om aggressiv markedsføring, synlighed og ikke mindst en øget tilgængelighed for det at spille på heste. En anden ting spilproduktet.
Kan sporten leve af løb med 5,6,7 og 8 heste i løbene. Kan vi øge spilomsætningerne med, så få heste i løbene. Hvad siger vores svenske samarbejdspartner til løb med 5,6,7 og 8 heste i løbssammenhæng?
Om det hedder Charlottenlund Travbane, Skive, Falster, Bornholm, Aalborg eller Jydsk Væddeløbsbane, så er det og skal være et fokuspunkt, at sporten har svært ved at tiltrække løbsheste til en eller enkelte baner. Det skal ikke være en jagt på den ene eller anden bane, men fokus på at løse udfordringen/problemstillingen i stedet.
Startlisterne kommer inden længe.
Startlisterne til Charlottenlund Travbane kommer inden længe, og det skal blive særdeles interessant om Kim Pedersen og kompagni har fået løst udfordringerne med de pågældende løb.







