Danskhv – Opdatering på ny snorestartsprocedure
DH Sport opstartede i november, i samarbejde med træner-, amatør-, og monteforeningen, et fælles projekt med henblik på, at udvikle en ny snorestartsprocedure til vores voltestartsløb herhjemme. Det skriver Uwe Bredahl på Danskhv.dk.
Formålet er at skabe en mere “fair” startafgang for specielt ekvipagerne med de yderste startspor i 1. og 2. volte.
Der har været afholdt testdage i både Skive og Aalborg under vintermånederne og efterfølgende har der været evalueret på de respektive forsøg.
Erfaringerne fra de aktive er positive og man vil afholde endnu en testdag i enten Skive eller Aalborg i maj/juni.
Der ændres en smule på setuppet i volten, således at nr. 5 (eller ydersporet i volten på baner med færre end 5 heste i 1. række) i volten kører op udvendig for nr. 4 for at skabe mere plads i volten til de øvrige startvolter.
På den kommende testdag er det planen at lave optagelse til brug for information og uddannelse efterfølgende. Hvornår dagen bliver vil der kommere yderligere info om når vi kommer tættere på.
Når denne testdag er overstået, forhåbentlig med succes, vil der bliver lagt video-materiale på vores hjemmeside med grafik, der fortæller om hvordan man som aktiv skal tillære sig denne nye måde at volte på.
Herudover vil der i forbindelse løbsdagene under sensommeren og efteråret afvikles en form for rutineløb efter løbsdagens afslutning, hvor der vil være 3 rutinestarter med den nye startmetode, for de aktive der tilmelder sig (minimumsgrænse på 7-8 deltagere) og samtidig forventes det, at foreningerne på lokalt plan afvikler træning på aftalte dage for også her at give de aktive mulighed for at stifte bekendtskab med den nye startprocedure.
Det er målet, at implementeringen af den nye snorestartsprocedure gennemføres fra 1. januar 2024 efter aftale med de involverede foreninger, skriver man.
Se også skrivelsen her.
Foto Travet.dk.






