Tre danskere i udtagelsesløb på fredag
I vores korte nyt inden i aftes, kunne vi oplyse at tre ”danskere” var repræsenteret i udtagelsesløb på fredag. Gordon Dahl, Ken Ecce og Thomas Lind-Holm repræsentere de danske farver.
Gordon Dahl starter staldens Pure Steel i et udtagelsesløb til Breeders Course 3 years old på fredag. Der er 100.000 SEK i førstepræmie.
Pure Steel (Bird Parker – Elsa America) blev i 2021 indkøbt på den svenske Elitauktion af Enghavegaard Aalborg ApS. En hingst efter Bird Parker, som man erhvervede for 500.000 skr.
Pure Steel har startet fire gange i karrieren, hvilket har resulteret i en sejr, en andenplads samt en sjetteplads. Pure Steel var repræsenteret i det svenske Opdrætningsløb i sidste sæson.
Hustle Rain

Thomas Lind-Holm opdrættede Hustle Rain til start i et udtagelsesløb til Konung Gustaf V:s Pokal på fredag. Der køres om 100.000 SEK.
Hustle Rain (Raja Mirchi – Miss Possessed) har startet 13 gange med seks sejre og 615.000 skr., i præmier. I år har sæsonen budt på en start, hvilket resulterede i en overbevisende sejr og 110.000 skr.
Thomas Lind-Holm solgte sidste år halvdelen af Hustle Rain til Stald H (Per Hansen). Den daglige træning står Matthias Djuse for.
Thomas Lind-Holm har de senere år leveret topresultater i det svenske. Her har heste som Ganga Bae, Glamorous Rain og Furies Rain været stærkt medvirkende til de flotte resultater hos Stutteri Dust.
Ken Ecce

Ken Ecce sætter sig op bag Tomas Malmqvist-trænede Hurlyburly i et udtagelsesløb til Drottning Silvias Pokal. Der køres om 100.000 SEK.
Hurlyburly er en 4-årig hoppe efter danske Tumble Dust, som bla. vandt Dansk Trav Derby og Criterium Continental i Paris. Det blev ligeledes til en start i Prix d´Amerique.
Hurlyburly er efter hoppen LongIsland Icetea, der satte rekord 12 og som vandt syv løb i karrieren. Kasper K. Andersen kørte hoppen ved flere lejligheder, og hoppen startede bla. i Danmark.
Foto Burt Seeger.




