Danskermøde i Guldsprintern
Forrige års danske derbyvinder Get A Wish starter på lørdag på Halmstad, hvor den blandt andet møder danskejede Hustle Rain.
Otte heste kommer til start i Gulddivisionen på Halmstad på lørdag. To af hestene i løbet af dansk interesse i løbet med 300.000 skr. i førstepræmie.
2022-derbyvinderen Get A Wish gør en ny start for Johan Untersteiner, og parret kommer til start fra spor et over 1609 m. Auto.
Elitloppsdeltageren Hustle Rain kommer også til start i løbet. Det er en hest, som galoperede i det svenske storløb.
Mattias Djuse står for den daglige træning af Hustle Rain, der kommer til start fra spor to med Mats E. Djuse i sulkyen.

Derbysejren har været karrierens højdepunkt
Det foreløbige højdepunkt i karrieren for Get A Wish var, da den vandt Dansk Trav Derby 2022 for Bo Westergaard efter en flot præstation.
En stor triumf også for Line Holmsgaard, der har været med på rejsen med hesten, og også har fået nogle gode oplevelser.
Sidste år blev det til en start i VM-løbet i USA, hvor Line Holmsgaard også var med. Det endte dog i galop for Get A Wish.
Tidligere i år blev hesten trænerskiftet og det var Johan Untersteiner på Halmstad, som blev den nye træner for hesten.

Hustle Rain
I januar 2022 blev Hustle Rain trænerskiftet til Mattias Djuse, og sidenhen er det blevet til ni sejre i 25 starter.
Karrierens hidtidige højdepunkt var sejren i SprinterMästaren, hvilket indbragte 1.2 million skr. Det blev i sidste sæson også til sejr i S:t Leger, hvilket indbragte 200.000 skr.
I år er det blevet til fire starter, hvilket har resulteret i tre andenpladser. Hustle Rain var i år anden i årets udgave af Copenhagen Cup.
Hustle Rain er ejet af Metro Invest & Thomas Lind-Holm.
Fotos af
Burt Seeger





