Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Danske salg på Deauville-auktionen

Flere danskopdrættede heste var i ringen ved den fransk Deauville-auktion, og det blev med en del salg til følge.

Det dyreste danske salg på den franske auktion blev Panamera Racing-opdrættede King Size, der blev solgt for 80.000 euro.

En lillebror til derbyvinderne Extreme og Icebreaker nåede op i 70.000 euro, inden hammerslaget til svenske Stall Lövgren.

Stutteri Dust havde Monsoon Rain med på auktionen og Team Ojanpera bød højest på hesten, og måtte betale 67.000 euro.

Svenskeren Sabine Kagebrant måtte op med 60.000 euro, inden hun fik hammerslaget på Stutteri Wynns Amber Wynn.

89920268 188235249293360 7205923097881346048 n

Panamera Racing solgte flere

Det blev til en hammerslag på 55.000 euro, da Christoffer Eriksson købte Panamera Racing-opdrættede Shatter Dream.

Stutteriet fra Tappernøje kunne også se Busy Miss Lissy går til Selected Sales med et hammerslag på 40.000 euro.

Med et hammerslag på 30.000 euro kunne Union Stable sikre sig Stutteri Laser-opdrættede Mcenroe Laser.

Maurizio Grosse købte Meera Wynn og Wilson Wynn for henholdsvis 15.000 og 7.000 euro, mens Brintey Wynn gik til Mats Larsson for 2.000 euro.

Skaermbillede 2024 01 18 195714

Toppris på 400.000 euro

Amerikanskfødte Stargazer blev auktionens allerdyreste, da den blev solgt for hele 400.000 euro. Det var nordmanden Kjell Magne Andersen, der havde højeste bud.

Björn Goop var en flittig indkøber på auktionen. Udover King Size indkøbte svenskeren også Iron Lady Bi, Magic Star, Riva Schermer og Roald Chermer.

Fleste heste blev købt af Gaetano Pezone. Seks gange måtte Pezone til foret for at købe hestene I’m A Comet, Iridio, Aretha Franklin, Inaris Di Poggio, Ironia samt Ipsos Di Poggio.

Fem danske heste blev tilbagekøbt. Det var Anna Wynn, Maigaardlovescoasta, Montana Wynn, Prince Wynn og Rose Wynn. En enkelt dansk hest kom ikke i ringen. Det var Stald Sottos Novo.

Fotos af

Burt Seeger

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads