Dansk sejr på Vincennes
Stald Rita-ejede Ingentia Prima i Jarmo Niskanens træning vandt på Vincennes. Det skete med Benjamin Rochard i sulkyen.
Ingentia Prima og Benjamin Rochard førte fra start til mål.
Vindertiden 1.13,9/2100 meter auto.
Præmie 8.100 euro.
Jørgen Jensens vej ind i travsporten.
Andelshesten Enjoy DR2 blev Jørgen Jensens indgangsvinkel til travsporten. Han købte to af de lige ved 900 anparter til stykprisen 300 kroner. Enjoyen viste stort talent og stod foran derbyprøverne, da hesten brækkede benet under træningen.
Ikke den bedste begyndelse, men Enjoy DR2 kom tilbage. Dog aldrig på det niveau som i fireårssæsonen, hvor hesten blev den første og hidtil eneste hest, som tilføjede jævnaldrene Essex et nederlag inden sidstnævnte måtte aflives.
Jørgen Jensen og hans hustru blev så tændte på travsporten, at man senere valgte at købe egne heste. Den første i oktober 2006. Og nu her godt 13 år senere står Jørgen Jensen og hans hustru, med et stort, og spændende hestehold.
Med heste i Danmark, Sverige og Frankrig har Jørgen Jensen således ingen problemer med at få tiden til at gå med sin venner på fire ben.
En mand med holdninger
Jørgen Jensen er også kendt for at give sin mening til kende om dansk travsport gennem indlæg på sin hjemmeside – www.staldrita.dk og på hjemmesiden Travservice.


