Dansk Opdrættersejr i Sverige
Panamera Racing opdrættede Humble Stance (Repeat Love) har sejret i dag.
Humble Stance (Repeat Love), der er født og opdrættet af Panamera Racing.
Den franskregistrerede væddeløber er efter Repeat Love og Bubble Jet.
Den daglige træning står svenske Hanna Olofsson, og hun er startet året forrygende. I seks starter i 2024, er det blevet til fire trænersejre.
I dag kunne Humble Stance sejre i tiden 1.15,6a/2640 m. Volte. Præmie 40.000 skr.

Se løbet
Ægteparret Jeanette og Jens Glud Hansen, Panamera Racing, har gennem en årrække satset på opdræt af travheste med det absolut bedste blod. Af fine opdræt kan nævnes Eenymeenyminymoe, Empire, Eric The Eel, Expensive Attitude og Even Steven.
Ved Hestesportens Galla i 2019 blev Panamera Racing kåret som vinder af kategorien Årets Opdrætter. Jens Glud Hansen er en succesfuld travspiller, som gennem de seneste år har hentet mange store gevinster. Til Ekstra Bladet kunne selvsamme Jens Glud i 2017 fortælle efter endnu en milliongevinst..
– Jeg ser mange travløb. Jeg sidder hjemme og ser trav hver dag. Det gælder om at følge med overalt. Det har jeg gjort længe. Men det er blevet sværere i V75-spillet de seneste år. Der er kommet mange eksperter, og der findes mange spilforslag. Løbene bliver gennemanalyseret, og det er svært at få øje på noget, som ingen andre har set.
Travet.dk havde fornøjelsen af at besøge Panamera Racing kort inden auktionen på Nykøbing Falster Travbane i 2019.






