Dansk elitetraver i sæsondebut
Tycoon Conway Hall gør i eftermiddag sin sæsondebut. En sæsondebut, der finder sted i Norge og nærmere betegnet Sørlandet.
Til Travet.dk fortalte Morten Staal inden weekenden:
“Det har været svært at finde en passende opgave. Jeg har foreslået flere opgaver til Flemming, men en tur til f.eks. Boden alene, er, måske at bide overfor meget, lyder det efterfulgt af et højt grin.
Jeg har gerne, ville finde et løb over 1609, og det findes i Norge d. 11. februar. En passende sæsondebut og vi glæder os til at se ham på banerne igen, fortalte Morten Staal til Travet.dk.”
Tycoon Conway Hall får Vidar Hop I sulkyen i eftermiddag.

Om Tycoon Conway Hall.
Conway Hall-sønnen indledte karrieren som 2-åring hos Steen Juul og har trods skader undervejs været i stand til at komme tilbage og konkurrere på topplan – i de seneste år hos Flemming Jensen.
Det er 13. sæson, som Tycoon Conway Hall er påbegyndt, efter at den indledte karriere hos Steen Juul tilbage i oktober måned 2012. Hesten var også med i derbyet efter at have vundet sin derbyprøve, men den endte uden for præmierækken i det klassiske løb.
Som unghest vandt Tycoon Conway Hall bl.a. Grand Circle 3 års Championat, og Jydsk 4-årings Grand Prix og som ældre begik han sig i hårdeste internationale konkurrence.
2016 var det helt store år for Tycoon Conway Hall, hvor han bl.a. gav Propulsion kamp til stregen i Finlandia Open hvor han sidenhen fik tildelt sejren og sidenhen bød Nuncio op til dans i Årjängs Stora Pris.
Det blev bl.a. til sejr i en indledende afdeling i Sweden Cup, og det år – 2016 – tjente Tycoon Conway Hall 982.498 kroner og satte sin rekord 1.09.4.
Efter 8-årssæsonen skiftede Tycoon Conway Hall træningskvarter til Flemming Jensen, hvor den gjorde comeback i 2020. Hos Aalborg-træneren har hesten genfundet topniveauet efter diverse alvorlige skader.
I sidste sæson repræsenterede Tycoon Conway Hall de danske farver ved VM-løbet på Yonkers. En fantastisk væddeløber er denne Tycoon Conway Hall, som indløb 574.095 kroner i 2022 sæsonen.
Tycoon Conway Hall er opdrættet af afdøde Jürgen Hanke. De senere sæsoner, har Rie Raun været en dygtig oppasser på den nu 13-årige Tycoon Conway Hall.


