Dansk 10-traver i prøveløb
Den danske 10-traver Apapmand er til start i tirsdagens prøveløb for Jeppe Rask.
Apapmand trænes i dag af dygtige Jeppe Rask, som for år tilbage kørte Apapmand i Copenhagen Cup. Apapmand er ejet og opdrættet af Peter Gordon Gardiner, som har haft mange fine oplevelser med denne hædershest.
Apapmand indledte karrieren hos NFT-træneren Anders F. Jensen. Hesten blev godkendt i august 2014 i Lunden, og gjorde karrierens første start på samme bane i derbyweekenden samme år. Efter galop blev det til en sjetteplads i debuten i et løb, som Amazing Design vandt.
Det blev til yderligere fire starter i 2-årssæsonen. Apapmand lukkede og slukkede med to sejre på Nykøbing Falster Travbane, inden den gik på vinterpause. Det blev således ikke til nogen starter i de store 2-årsløb i løbet sæsonen, men Apapmand tog efterfølgende revanche.
I 3-årssæsonen åbnede Apapmand, som den sluttede året før, med to sejre. Først i sæsondebuten på Falster, inden den strøg til tops i Lunden. Herefter fulgte en del galopture for Ens Snapshot-sønnen, inden den atter fandt vej til målstregen. Med to sejre i oktober måned 2015.

Herefter fulgte en sejr i kvalifikationsløbet til Dansk Avlsløb 2015 for hingste og vallaker, hvor Apapmand og Anders F. Jensen blev gjort til næstfavorit i selve hovedløbet. Apapmand satte ikke en hov forkert og sejrede sikkert i Dansk Avlsløb, der blev årets sidste start for hesten.
Apapmand tog endnu en skalp i 4-årssæsonen, da den sejrede i Sprintermesteren i Billund i dens hidtil hurtigste notering 1:11,6, efter to starter forinden, hvor det blev til en sjetteplads i sæsondebuten i Skive, mens den endte uplaceret i et fireløb på Copenhagen Cup-dagen samme år.
Det blev efterfølgende til sejr i Halmstad, inden Apapmand gik ud i prøverne til Dansk Trav Derby 2016. I prøven sejrede Apapmand og Anders F. Jensen uden problemer, mens det blev til en femteplads i selve derbyet, der blev vundet af Axel med René Kjær i sulkyen.
5-årssæsonen blev indledte med en fjerdeplads på Jägersro, efter at hesten havde sluttet sæsonen året før på samme bane. Sæsonens første to sejre kom på Nykøbing Falster, hvor Anders F. Jensen sad bag hesten ved begge lejligheder. Det var dog en anden, der høstede sæsonens triumf.
Amatørkusken Steffen Christiansen sad bag Apapmand i kvalifikationsløbet til K. G. Bertmarks Minneslopp i Lunden, hvor det blev til et sikkert avancement. Steffen Christiansen viste også sublime evner i selve hovedløbet, hvor det blev sejr på den svenske derbydag.

Det blev til yderligere en sejr i Lunden, inden Apapmand sluttede 2017-sæsonen af med flere placering i det svenske, mens det endte i galop med Jörgen Sjunnesson i vognen, da hesten lukkede året af som uplaceret på Halmstad-banen i Sverige.
Apapmand og Anders F. Jensen indledte 2018 sæsonen med sejr i Lunden, og det blev yderligere tre sejre, hvoraf de to blev i Lunden, mens en enkelt blev hjemtaget på Falster. Apapmand blev også forsøgt i monté, men endte uplaceret for Nicole Marsing.
Apapmand blev sidenhen trænerskiftet til Jeppe Rask efter at have åbnet året med galop på Jägersro. For Jeppe Rask blev det til tre sejre i fem starter, inden hesten kom på skadeslisten med efterfølgende galoptræning hos Billund-træner Gitte Madsen.
For Jeppe Rask blev det til tre sejre i fem starter, inden hesten kom på skadeslisten med efterfølgende galoptræning hos Billund-træner Gitte Madsen.
Den efterfølgende sæson bød på to sejre og 83.918 kr. Apapmand gjorde i 2020 syv starter. En tur tilbage til Anders F. Jensen blev det siden til, og sidste sæson bød på otte sejre i 16 starter – 403.618 kroner indløbet.
I sidste sæson blev det blot til fem starter, hvilket resulterede i 20.025 kr. I år har Apapmand startet to gange, hvor seneste start foregik den 26 marts på Lunden.
Tirsdag gælder det hjemmebanen i selskab med Jeppe Rask.
Foto Burt Seeger.





